HVOR ER MORALEN ?
HVOR ER MORALEN ? www.sagenskerne.dk

Præsenteret her  10. januar  2001

 
Jyllands-Posten /Aarhus
 
Grundtanken bag stormoské i Gellerup er usympatisk

Martin Henriksen, folketingsmedlem (DF)

Offentliggjort 10.01.10 kl. 03:00
 
Også i Århus arbejdes der med kommunalbestyrelsens velsignelse på at etablere en stormoské. Heldigvis kan man notere sig, at pengeindsamlingen er gået i stå pga. manglende opbakning.
At den er det, vidner om en vis portion fornuft hos mange borgere med muslimsk baggrund, og det fortjener stor ros. Den er hermed givet.

Det er Forbundet af Islamiske Foreninger, der står bag initiativet. Og jeg må sige, at jeg finder det usympatisk, at forbundet forsøger at samle penge ind til en stormoské ved at appellere til muslimsk sammenhold oven på Muhammed-tegningerne.

På forbundets hjemmeside fremgår det således, at Muhammed-krisen gør, at mange muslimer nu i højere grad står sammen og derfor bør donere midler til at opføre en stormoské.

Jeg mener, at Forbundet af Islamiske Foreninger har et alvorligt moralsk problem, hvis det, som skal danne baggrund for muslimsk sammenhold, er modstanden mod retten til at ytre sig kritisk om islam.

Det er usmageligt at bruge Muhammed-krisen som et argument for, at muslimer i Danmark skal stå sammen og donere penge til en stormoské.

I stedet for at søge sammenhold i fælles modstand mod noget ærkedansk burde indvandrere med muslimsk baggrund hellere begynde at gå lidt mindre op i deres religion og Kurt Westergaards tegninger og mere op i at integrere sig uden ønsker om særregler og stormoskeer.

Besøg eventuelt    www.DanskFolkeparti.dk





Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE