UNDSKYLD I SLÅR OS
UNDSKYLD I SLÅR OS www.sagenskerne.dk

Præsenteret her  8. januar 2010

 
Jyllands-Posten
 
Undskyld I slår os!

Af RALF PITTELKOW, politisk kommentator

Offentliggjort 07.01.10 kl. 11:47
 
Hvornår kommer den kritiske journalistik om de muslimske landes holdning til mordforsøget på Kurt Westergaard?
 
Siden mordforsøget på tegneren Kurt Westergaard har der været stor debat om PET’s indsats. Det er der to grunde til:
Den ene er selvfølgelig, at Westergaard var meget tæt på at blive slået ihjel. Hvis han i panik var styrtet ind til sit barnebarn i stuen, sådan som enkelte debattører smagfuldt har foreslået, ville det være endt i et blodbad.

Derfor har medierne naturligt nok brugt kræfter på at påpege, at noget i beskyttelsen af Kurt Westergaard ikke har været godt nok. Det er selvfølgelig også derfor, at PET nu giver ham permanent livvagt.

Let at være "lænestolsstrateg"
Men PET må foretage en række skøn, og det er unægtelig let og bekvemt at optræde som ”lænestolsstrateg” bagefter og kræve, at tjenesten skulle have taget højde for alt, hvad der kunne ske. Det samme gælder kritikken af, at PET ikke for længst havde anholdt den 28-årige attentatmand og fået ham sendt ud af landet.

Denne kritik bliver fremført med stor skråsikkerhed af jurister og andre, der foregøgler, at de har en særlig ekspertindsigt i de valgmuligheder, som PET har stået med. De optræder med en pondus, som de ikke har grundlag for, og som vi godt kan undvære.

Politisk korrekthed
Der tegner sig imidlertid også en anden forklaring på, at debatten efter mordforsøget i så ekstrem grad retter kritikken mod PET. Den forklaring hedder politisk korrekthed.

I den politisk korrekte verden tager man for givet, at alle problemer er det danske samfunds egen skyld. Mordforsøget er PET’s skyld. Ja, i sidste ende mener man, at det er Westergaards egen skyld, selv om man ikke rigtig tør sige det i øjeblikket. Han kunne jo bare lade være med at bruge sin ytringsfrihed.

Men Westergaards tegning og hele Muhammed-sagen er kun en del af en voldsom muslimsk offensiv for at forhindre en fri debat om islam i den vestlige verden. Man søger målrettet at presse vestlige lande til at acceptere de islamiske normer for ytringsfrihed og blasfemi.

Dødsdommen mod Salman Rushdie var et led i dette. Den kolde og kyniske optrapning af konflikten om Muhammed-tegningerne var og er et led i dette. De stadige forsøg via FN på at få islamkritik forbudt er et led i dette. Truslerne, volden og selvcensuren i forhold til debat om islam, er et led i dette.

Et par kritiske spørgsmål værd
Denne udvikling er en afgørende del af baggrunden for mordforsøget mod Westergaard, hvilket burde afspejle sig i medierne. Historien har oven i købet fået en interessant nyhedsvinkel:
De muslimske landes sammenslutning OIC ”fordømte” i første omgang mordforsøget på Westergaard. Men dagen efter var fordømmelsen væk, nu var man bare ”bekymret”. De kunne ikke engang enes om at tage afstand fra mordforsøg! Var det ikke et par kritiske spørgsmål værd fra danske journalister?

Her vender vi tilbage til PET. Tjenesten vil ikke give et skøn over, hvor mange mennesker i Danmark, der udgør en potentiel terrortrussel. Man bruger den ejendommelige begrundelse, at et sådant tal kan gøre livet lettere for terroristerne. Forklaringen er nok snarere, at man frygter for at fortælle befolkningen sandheden.

Men vi har brug for sandheden. Vi har brug for den frie debat om det voksende pres på vores samfund. Vi har brug for at gøre os fri af den politiske korrekthed.

Det er på tide, at vi holder op med at sige: ”Undskyld I slår os!” Citat slut.


VESTENS TID ER FORBI.

Dem der tror på det globale fredsprojekt, efter Vesterlandsk forbillede er forbi.  Se det i øjnene. Erkend virkeligheden og omstil jer til denne virkelighedens kendsgerninger. Poul.

 
Jyllands-Posten
 
Bag nyheden: Sidste årti i Vestens æra

Af RALF PITTELKOW, politisk kommentator

Offentliggjort 30.12.09 kl. 03:00
 
Kina har henrettet en britisk statsborger for narkosmugling uden at tage notits af den britiske regerings heftige protester. Denne kinesiske selvbevidsthed over for Vesten, som også prægede klimatopmødet, markerer et historisk skift:

Med det årti, som nu slutter, er Vestens æra forbi

I 500 år har Vesten været drivkraften i verdens udvikling. Fra Renæssancen og Reformationen har Vestens ideer, værdier og magt været i fremmarch. Nu er andre kræfter i offensiven anført af Kina.

De vestlige lande har fortsat et stort forspring i rigdom, og USA er vedvarende langt den stærkeste magt i verden. Men Vestens position er vigende.

Da Vesten havde vundet Den Kolde Krig, talte amerikaneren Francis Fukuyama i 1992 om ”historiens afslutning”. Han mente, at det vestlige liberale demokrati nu havde sat sig igennem som den endelige, universelt gyldige regeringsform i verden.

For nylig gav en af Vestens skarpeste kritikere i Asien, singaporeaneren Kishore Mahbubani, svar på tiltale i New York Times. Han talte om vestlig ”hybris” (overmod) og konkluderede: ”Én forudsigelse kan jeg trygt komme med: Det vestlige fodaftryk i verden, der i det 19. og 20. århundrede var overdimensioneret, vil blive mærkbart mindre.”

11. september 2001 var en chokdemonstration af Vestens sårbarhed over for terrorens utraditionelle krigsførelse. Siden viste også krigene i Irak og Afghanistan begrænsningerne i USA's militære magt. I horisonten lurer en uhyggelig trussel i form af et atombevæbnet iransk præstestyre.

Forud for 11. september var gået en islamisering af mange muslimske lande. Vrede mod Vesten og markering af antivestlige værdier gik hånd i hånd. Dele af de voksende muslimske indvandrerbefolkninger har givet antivestlige værdier en helt ny plads i Europa.

I dette årti har muslimske lande ført en stadig mere intens værdikamp mod Vesten med angreb i FN på demokrati og frihedsrettigheder, især ytringsfriheden. Muhammed-konflikten indgik i denne globale værdikamp.

Her har de muslimske lande fået støtte fra den nye stormagt Kina. Kina har ladet sig inspirere af Vestens dynamik, videnskabelige tænkemåde og effektivitet og omsat det til dybt imponerende økonomiske fremskridt. Men Vestens demokrati og personlige frihed afvises. Samtidig bruger Kina værdikampen mod Vesten til at øge sin indflydelse i Den Tredje Verden.

Finanskrisen ramte Vesten igen. Den var et produkt af grådighed, uansvarlighed og lemfældig kontrol - og af vildt overforbrug i supermagten USA, der kun blev holdt gående på enorme lån fra Kina.

En vurdering lyder, at Kina i 2027 vil overhale USA som verdens største økonomi (men endnu langt fra i velstand per indbygger). Finanskrisen har samtidig betydet, at den vestlige samfundsmodel har mistet prestige i verden til fordel for Kina.

Vesten har selv stor skyld i sine økonomiske problemer. Det samme gælder problemerne for Vestens værdier. Man har ikke forsvaret disse værdier med styrke, men optrådt svagt og vigende - blandt andet i forhold til ytringsfriheden. En hovedløs indvandringspolitik har i Europa sat værdierne under stærkt øget pres.

Vesten kan genvinde terræn i værdikampen, hvis den politiske vilje er til stede. Og i resten af verden kan der ske nye gennembrud for demokrati og frihedsværdier, jævnfør de modige iraneres frihedskamp.

Vesten har også stærke økonomiske og teknologiske ressourcer at trække på. Men verden er uigenkaldeligt forandret:

Den vestlige dominans, der gik på hæld i dette årti, vender aldrig tilbage.  Citat slut.

HVAD GØR VESTEN ???

 
Jyllands-Posten
 
Hvad nu hvis? Forskere simulerer angreb på Iran

Af CHRISTIAN NØRGAARD LARSEN | MARIE BERING

Offentliggjort 23.12.09 kl. 19:45
 
Hvordan ville USA reagere, hvis Israel besluttede sig for at angribe et iransk atomkraftværk? Få et hypotetisk svar her.
 
Ifølge et israelsk simulationsspil, der er blevet gennemført som et forsøg på at gengive et realistisk krigsscenarie, beslutter USA's præsident Obama sig for en diplomatisk tilgang over for Iran, mens Israel bliver overladt til sig selv.

Simulationen fandt sted på Tel Aviv-universitetets afdeling for national sikkerhed i forrige måned, og i rollen som premierminister Binyamin Netanyahu var den tidligere israelske sikkerhedsrådgiver Giora Eiland.

Det skriver den britiske avis The Times.

I spillet angriber israelske enheder det iranske tungtvandsanlæg i Arak, der ligger i Markazi-provinsen, men offensiven får ikke den ønskede effekt – set med israelske øjne. USA går nemlig efterfølgende diplomatiets vej og støtter ikke angrebet, viser simulationen.

Efter krigsspillet blev det blandt andet konkluderet, at et israelsk angreb i Arak ikke vil ændre på, at Iran fortsat kan producere beriget uran.

Løftet blev brudt
I virkelighedens verden udtalte den iranske udenrigsminister Manouchehr Mottaki for snart to uger siden, at Iran var klar til at bytte 400 kilogram lavtberiget uran med atombrændsel.

Iran var med andre ord parat til en første fase i en byttehandel, som svarer til den proces, som det internationale samfund har foreslået for at løse striden om det iranske atomprogram.
Aftalens deadline blev imidlertid overskredet tirsdag – uden resultat.

Vesten har tilbudt Iran en tillidsskabende aftale, der blandt andet indebærer, at Iran kan få beriget uran til sit civile atomprogram, hvis det selv indstiller produktionen af beriget uran.

Militær indgriben?
Vesten frygter, at Iran vil bruge sit eget uranberigelsesprogram til at producere beriget uran af en karakter, der kan bruges i atomvåben.

Det nægter Iran, der fastholder, at atomprogrammet kun handler om civil energiforsyning.

Hverken Israel eller USA vil udelukke, at der kan blive tale om militær indgriben, hvis ikke striden kan løses ad diplomatisk vej. Iran har truet med at gengælde ethvert angreb.

Sikkerhedsanalytikere i Israel og USA har advaret om de potentielle høje omkostninger, hvis Israel angriber Iran. Det vil ikke kun have konsekvenser for Israel, hvis byer er inden for rækkevidde af iranske missiler, men også til USA.

Analytikere forventer, at Iran i så fald vil optrappe sin støtte til anti-amerikanske militante i Golfen og militser, der bekæmpede amerikanske styrker i Irak og Afghanistan, skriver The Times.










Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE