OM TYRKIET
OM TYRKIET www.sagenskerne.dk

Præsenteret her 4. januar 2010

Adam Wagner: Dom over det islamiske velfærdsparti

Den 19de juli 1983 grundlagdes i Tyrkiet et islamisk, politisk parti: Det islamiske velfærdsparti. I 1995 opnåede partiet under formanden Necmettin Erbakan 21% af stemmerne og dannede herefter regering.

Tyrkiet har siden Mustafa Kemal Atatürks dage været et verdsliggjort samfund, hvor islam holdes uden for politik. Således afskaffede Atatürk fx kalifatet i 1924 og gjorde det i 1934 forbudt offentligt at bære religiøs klædedragt. Rettroende tyrkiske muhamedanere har lige siden forsøgt at gøre op med arven fra Atatürk, mens fx hæren har forsvaret det verdsliggjorte Tyrkiet. Således har hæren grebet magten i flere omgange – 1960, 1971 og 1980 – for at have hånd i hanke med landets udvikling. Kuppet i 1980 var i særdeleshed rettet mod Erbakan, der havde været i koalitionsregering for sit daværende islamiske parti, der efter kuppet blev gjort forbudt. Erbakan blev ligeledes udelukket fra politik i syv år. Efter dette kup oprettedes det militære Nationale Sikkerhedsråd, som til stadighed har afgørende indflydelse på landets styrelse, idet rådet har vetoret i afgørende økonomiske og politiske spørgsmål.Da det efter Erbakans valgsejr i 1995 atter blev klart, at hans parti mente det alvorligt, at det hed Det islamiske velfærdsparti, gav det Nationale Sikkerhedsråd, der ville have nedsat islamiseringstempoet, Erbakan så svære arbejdsbetingelser, at han valgte at træde tilbage. Tyrkiets øverste offentlige anklager anlagde den 20de maj 1997 sag ved den tyrkiske forfatningsret med påstand om opløsning af Det islamiske velfærdsparti. Den 16de januar gav Forfatningsdomstolen ordre til, at partiet skulle opløses med den begrundelse, at det var blevet "centrum for aktiviteter mod princippet om verdslighed".

Denne dom blev af Erbakan og to andre ledende medlemmer af partiet anket til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Den 31te juli 2001 faldt der således atter dom i denne sag. Med fire dommere mod tre fastslog menneskerettighedsdomstolen, at Tyrkiet havde været i sin gode ret til at forbyde Det islamiske velfærdsparti, idet partiet arbejdede på at få indført sharia-lovgivningen. Eller som det stod at læse i domstolens pressemeddelelse:

"Retten fastslog at de pålagte sanktioner på sagsøgerne med god grund kunne betragtes at imødekomme et påtrængende, samfundsmæssigt behov for at beskytte det demokratiske samfund eftersom lederne af Refah Partisi [Det islamiske velfærdsparti] under påskud af at tillægge princippet om verdslighed en anden betydning havde erklæret det deres hensigt at oprette et pluralistisk retssystem baseret på de forskellige religioners trosretninger, for på den måde at indføre islamisk lov (Sharia) et lovsystem som var i tydelig kontrast til værdierne nedlagt i Konventionen [Europakonventionen om menneskerettigheder]. De lod også tvivl om deres stilling til brug af styrker for at komme til magten og især for at forblive ved magten."

En dom som denne burde mane til eftertanke også i Danmark. Ligeledes burde dens baggrund: Det tyrkiske forbud mod Det islamiske velfærdsparti. Det må være bemærkelsesværdigt, at Tyrkiet, der har flere hundrede års erfaring med islam som politisk ideologi, vogter så frygtsomt og nidkært over landets verdsliggørelse, at islamiske partier forbydes. Det er vel ligeledes bemærkelsesværdigt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol finder, at den islamiske sharia-lovgivning strider mod værdierne medlagt i Europakonventionen om menneskerettigheder – og at dette ifølge samme domstol åbner mulighed for at nedlægge forbud mod partier, der arbejder på at indføre sharia-lovgivningen. Hvorfor, kan man spørge sig selv, har ingen såkaldte ansvarlige danske politikere taget kraftigere afstand fra Det islamiske velfærdspartis aflægger herhjemme nemlig den tyrkisk-islamiske bevægelse Milli Görüs, der åbent prædiker had mod Vesten og ønsker indførelse af sharia i Danmark? Man må ligeledes til stadighed forundres over, at de danske politikere, der prædiker forståelse for islam, tror sig i stand til at integrere selv troende muhamedanere i Danmark og gøre Danmark til et hjemsted for muslimske folkeslag uden at gå på kompromis med "menneskerettigheder" og "demokrati" – når altså end ikke et gammelt islamisk land som Tyrkiet ser sig i stand til at forene islam og demokrati. Det mest absurde eksempel herpå er naturligvis de venstreradikale, der tror, at de kan lade tilhængere af sharia-lovgivning optage i partiet og samtidig holde "frisindets" fane højt. De radikale skal nok vise sig at blive de første ofre for deres egen naivitet, hvis de ikke meget snart sætter en grænse for antallet af muhamedanere i eget parti; som vi alle siden vil blive ofre, hvis vi ikke meget snart indser faren i islams væsen og sætter en grænse dels for islams indflydelse herhjemme og dels for antallet af muhamedanere i Danmark.

Se dom i sagen Refah Partisi (Det islamiske velfærdsparti) Erbakan, Kazan og Tekdal mod Tyrkiet.

Besøg evt.www.nomos-dk.dk eller http://www.dksamling.dk/

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE