Fingeren til dansk kultur
Måske er der nogen, der i disse stille juledage funderer over det mærkelige i, at vore dages skolebørn kan så få julesange.
Jo, de kan måske synge med på ”Last Christmas” og ”På loftet sidder nissen med sin julegrød”. Men kommer det til klassikere som ”Det kimer nu”, ”Julen har bragt”, ”Et barn er født ”, begynder det at knibe for de yngre årgange rundt om træet.
Hvordan kan det være, når vi andre sang og sang dem i skolen fra slutningen af november frem til sidste skoledag før jul? Og hvorfor forsømmes denne opgave, når folkeskolen faktisk har pligt til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur?
Jeg fandt svaret i en bog skrevet til dem, der skal undervise vores børn, nærmere betegnet i en lærebog i medborgerskab skrevet til seminarieelever.
I bogen ”Medborgerskab – fra teori til praksis” gør forfatteren Helle Hinge ingen hemmelighed ud af, at der efter hendes mening synges for mange, ikke for få julesalmer. Selv noget så uskyldigt som juleklip i skoleregi advares seminarie-eleverne imod. Hør selv, hvad fremtidens lærere uddannes til at mene:
»Udfordringen bliver i disse år at uddanne og efteruddanne lærere, som kan medvirke til dannelsen af borgere til et flerkulturelt samfund.
Folkeskolens nære bånd til kirken viser sig, når nogle skoleklasser ved juletid går i kirke, bruger en dag på at klippe julepynt, spiller krybbespil, beder morgenbøn eller synger kristne sange ved morgensamlinger. I et flerkulturelt (og dermed flerreligiøst) samfund ville det være mere tidssvarende at fjerne disse religiøse elementer fra det offentlige rum, herunder folkeskolen, og overlade dem til folks privatliv«.
Lærebogsforfatteren modarbejder altså helt frejdigt den paragraf, som folkeskolens fremtidige lærere har pligt til at undervise efter.
Eleverne skal udtrykkeligt forstå, at folkeskolen ikke skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur. Det er nemlig diskrimination mod andre kulturer. Får nigeriansk kultur ikke samme plads som dansk kultur i folkeskolen, er det etnocentrisk diskrimination, der kan føre til »xenofobi og racisme«. Skolens formålsparagraf har nemlig til formål »at styrke en etnisk dansk fællesskabsfølelse og opprioritere majoritetens kultur og religion«. Og det vil ifølge lærebogsforfatteren nærmest føre til borgerkrig: »Konsekvensen heraf kan blive, at majoriteten opbygger eller bevarer stereotype opfattelser af minoriteter. En sådan udvikling kan føre til xenofobi, racisme og åbne konflikter mellem etniske grupper«.
At give vores kultur videre til indvandrerbørn og inddrage dem i vores fællesskab er altså i virkeligheden racisme. Derfor advarer forfatteren som den nationale nihilist, hun er, fremtidens lærere imod det: »Medborgerskabet må løsne sig fra sine nationale bånd”, religionslighed indføres og folkekirken afskaffes. Alt sammen en nødvendig del af det ”globale medborgerskab«, som folkeskolen bør undervise i.
Undervises en ung, usikker seminarieelev efter denne bog, vil hun sandsynligvis sluge det meste råt og af samme grund sørge for at indlægge flere bongotrommer end Grundtvig-sange i sin musik-undervisning, når det kommer så vidt. Man vil jo nødigt skabe racisme.
Her har vi altså svaret på det voksende kulturelle ukendskab: Bertel Haarder kan lave alle de formålsparagraffer, han vil.
På seminarieniveau modarbejdes han målbevidst, her får folkeskolens formålsparagraf fingeren. Af lærebøgerne.
Intet under, at skolebørnene ikke kan synge med på julesangene.
Besøg evt. www.Uriasposten.net
eller
www.Information.dk
eller
www.tidehverv.dk
LÆS EVENTUELT DENNE BOG
FEMTE KOLONNE er udgivet af GERTRUD GALSTER, og er udgivet af forlaget SPYDPIGEN ISBN 978-87-985477-1-6 og med forord af POUL BOEG.
Bogen handler om 14 års kamp,for bevarelse af dansk kultur.
www.spydet.blogspot.com
Læs eventuelt SEJRHERRENS TALER, der findes andet steds, her på denne internetside. Du har naturligvis lov til, at være enig eller uenig. Hvad er din vurdering ???