MARTIN SPANG OLSEN
MARTIN SPANG OLSEN www.sagenskerne.dk

Præsenteret her 12. december 2009

UDPLUK AF EN KRONIK FUNDET I WEEKENDAVISEN
NR 50 side 12 den 11. december 2009 af MARTIN SPANG OLSEN

GØR ØRKNEN GRØN, SÅ ÆDER DEN = CO2

MARTIN SPANG OLSEN  =   SKRIVER FØLGENDE.

For et par milliarder år siden kredsede en smuk blå planet fredsommeligt omkring solen. Dens atmosfære holdt temperaturen behageligt lav på overfladen samtidig med, samtidig med, at den virkede som en bremse på bombarmenter udefra. Men så skete der noget - måske som følge af solaktivitet, måske af andre årsager - i alt fald steg temperaturen en lille smule, og havene begyndte langsomt at fordampe op i atmosfæren. Her blev brinten udskildt fra vanddampene og forsvandt ud i rummet, mens ilten koblede sig på kul-atomer i form af CO2. Efterhånden som koncentrationen af CO2 steg, virkede atmosfæren i stigende grad som et vindue, der tillod solens varme, at trænge ind, - men ikke ud igen.

Det fik temperaturen til, at stige yderligere, og en dag var alt vand på denne dejlige, blå planet fordampet ud i armosfæren. Fordampningen forstærkede drivhuseffekten, og til sidst var alt stof ( måske vand ) = helt ned til det hårde fjeld kogt af planeten.
Tilstanden var desværre ( irriversibel )=( en proces,der forløber i en retning, og kan ikke gøres om ) for den lille planet; vandet kom aldrig tilbage, og planeten forblev ubeboelig ubeboelig i milliarder af år efter.

Nej, den omtalte planet er ikke jorden, men Venus. Engang havde den formentlig en atmosfære som jordens, men på grund af den såkaldte = ( Runaway Greenhouse-effekt ) er Venus i dag cirka 460 grader varm, gold og knastør planet med en atmosfære bestående af 96 procent CO2.

To grader er er grænsen for, hvor meget det ifølge fagfolk må blive varmere på jordkloden. Stiger temperaturen mere end to grader, vil det udløse en ond cirkel i form af afsmeltning af permafrost i Sibirien og Alaska og efterfølgende en masse metangas i atmosfæren på grund af forrådnelsesprocesser i tundraen. Det vil få få drivhuseffekten til, at stige endnu mere - i værste fald med mere end de seks grader, som fagfolk skønner kan føre til udslettelse af stort set alt liv på kloden. Samme scenarie sås i overgangen mellem de geologiske tidsaldre, Perm og Trias for cirka 250 millioner år siden.

Men desværre ser det ikke ud til, at der hverken er politisk vilje eller økonomi til at nedbringe CO2-udledningerne tilstrækkeligt effektivt ( målet er at nå det niveau, vi havde i 1950, senest i 2050 ). Ikke engang Danmark har nået sin egen målsætning, faktisk halter vi bagefter Kyoto-protokollen med hele 10 procent;



PRÆSENTATION af = MARTIN SPANG OLSEN

MARTIN SPANG OLSEN = er født i 1962 =  er cand.mag i
musikvidenskab og oldtidshistorie med speciale i antikke musik og kultformer.Desuden =
Forfatter, skuespiller og stuntman.



KRONIKKEN = forsætter her = med den geniale plan.



Der skal med andre ord tænkes i helt nye baner, hvis CO2-en skal nedbringes, og her er den billigste og mest effektive måde beplantning: at lade planterne spise CO2-en er ikke bare billigt, det er helt gratis, når først planterne står der. Og ved  at beplante områder, hvor der ikke gror noget i forvejen, vil effekten forstærkes yderligere.

Det er gigantiske områder der skal beplantes, hvis det skal have den ønskede effekt. Måske rundt regnet en trediedel af Jordens overflade. Men netop en trediedel af Jordens overflade er ørken, og den ligger der sådan set bare på, at nogen vil beplante den. Det koster milliarder, ja, men det vil utvivlsomt være langt lettere for ulandene at acceptere, end de nuværende forslag til nedskæringer, som bare vil gøre dem endnu fattigere.

ET EKSEMPEL

I mange år er Sahara vokset med cirka en kvadratkilometer om året og fylder i dag godt ni millioner kvadratkilometer fordelt over 11. stater, som den fastholder i en skruestik af ubalance og fattigdom; defekt landbrugsjord og drikkevand, fødevaremangel, sandflugt, ørkendannelse, inddragelse og ødelæggelse af naturområder, miljøkatastrofer, social uro, borgerkrig, emigration, desperation og apati er hverdag i og omkring Sahara.

Desværre sker der tit det i Afrika, at når jorden begynder at bliver for næringsfattig til at dyrke, benyttes den til afgræsning, først af køer, og siden af geder ( de sidste endda ofte med tilskud fra nødhjælpsorganisationer). Men når geder har afgræsset et område et par år, er jorden ofte endnu mere uegnet til landbrug, hvorefter alle ovenstående problemer vokser. Den onde cirkel kan således ikke løses uden en bæredygtig plan i forhold til ørkendannelsen i området - herunder en udfasning af geder som julegaver.

EKSEMPLET BEGRUNDES OG UDDYBES

SAHARA har været sumpet og grønt mange gange gennem historien, og senest for bare en 5 - 6000 år siden, så det kan den i princippet blive igen. Når først et område har været grønt nogle år, skabes der løbende skyer ovenover, og så er den onde cirkel brudt. Stedet holder sig selv grønt, og planterne spiser løs af atmosfærens CO2 imens.
Skal man tænke mere langsigtet, vil det være oplagt at kombinere refertiliseringen  med decideret landbrugsproduktion i Sahara. På den måde kunne kæmpeørkenen ende som et lukrativt spisekammer for det meste af verden.

TEKNOLOGIERNE  FINDES

Teknologierne til en sådan landbrugsproduktion midt i ørknen findes. De har blot endnu ikke været samlet i ét koncept. Det er det, jeg vil forsøge med i denne kronik, der er resultatet af mange års studier på området.
Indledningen vil formentlig tage små skridt - beskedne forsøgsområder, der i ro og mag kan afprøve teknologierne i takt med, at financeringen kommer i stand.

Saharas 10.000 kilometer lange kystlinje grænser ud til både Atlanterhavet, Middelhavet og Rødehavet. Så selvom der ikke er meget ferskvand til rådighed i Sahara, er der masser af saltvand. Det vil derfor være oplagt at oprette forsøgsområder tæt ved kysten som det første, og her indrette såkaldte saltvandsafkølede drivhuse.

Saltvandsafkølingen  sikrer, at der kan dyrkes korn og grøntsager fra nordligere him melstrøg, og fordampningen af saltvandet prodycerer samtidig det ferskvand, der skal anvendes af planterne. Enkelt og billigt - anlæggene findes blant andet allerede i Oman og på Tenerife.

I begyndelsen sættes planterne direkte i sandet, som efterhånden supleres med muldjord fra septitanke og anden kompostering. Mulden skal dog frem for alt komme fra biogasanlæg. I Sverige findes allerede biogasanlæg, der laver slam om til organisk muld, men det er kun mulden vi skal bruge, kan biogassen  foræres eller sælges billigt til de lokale - eventuelt som en del af lejeaftalen for forsøgsområderne.

Længere og længere inde i Sahara etableres efterhånden plantager, som trækker vandledninger fra havet med sig. På den måde kan ferskvand til vanding med tiden blive tilgængelig alle steder i Sahara, og sideløbende vil nedbøren over de beplantede områder tage til af sig selv.


KAN POLITIKERE LYTTE  ??? OG DEREFTER TÆNKE ???
Disse spørgsmål er ikke med i kronikken. De er mine egne.
Med venlig hilsen = Poul Leo Nielsen alias Saxo-Poul.



SAHARA vil igen blive grøn, dækket  af savanna, skov og marker  med livsgrundlag til millioner af mennesker. Hvis man ønsker det, kan hele processen gøres på 10-20 år, og man vil således være færdig i god tid inden 2050, hvor CO2-niveauet skal være nedbragt til 1950 niveauet. Og metoden kan naturligvis udbredes udbredes til resten af klodens ørkenområder, der vil kunne opnå de samme fordele.
Som det ses findes der en enkel, billig og næsten non-teknologisk metode til at redcucere eller ligefrem  løse verdens CO2-problemer på.

Metoden indebærer ganske vist til en start, at Afrika efter flere hundrede års elendighed omsider kommer på fode, hvilket måske i sig selv vil få de industrialiserede lande til at slå bak. Afrika som seriøs konkurrant til vores landbrugsproduktion vil nok især klinge dystert i Bruxelles.
Derfor bliver planen nødt til at ske i et nært samarbejde mellem Nord OG syd, hvor målet er, at begge parter skal have glæde af projektet. Eventuelt kunne EU-kvotesalg indgå som en del af financieringen.

UDFORDRINGER  og  TEKNIKALITETER

Udfordringer og teknikaliteter vil ikke kunne undgåes i et så stort projekt. Men løfter vi hovedet lidt fra navlen, vil de fleste kunne indse fordelene i at beplante områder, der i dag henligger som ørken. På den måde løses nemlig ikke blot  CO2-problemerne, men man imødegår også en lang række af verdens øvrige problemer i samme hug - herunder sult vandmangel, fødevaremangel, fattigdom, sygdom, fejlernæring, erosion, sandflugt, ørkendannelse, tab af flora og fauna, udryddelse af dyrearter, social uro, borgerkrig, forurening af grundvandet og ødelæggelse af landbrugsjord.
Her er med andre ord tale om en historisk mulighed for at løse klodens mest presserende problemer inden for samme koncept og oven i købet tjene penge på det. Hvis nogen har en bedre ide, lytter jeg gerne.

Kronikken var skrevet af  MARTIN SPANG OLSEN
11. December 2009 i  www.weekendavisen.dk = Cand.mag i musikvidenskab og oldtidshistorie med speciale i antikke musik- og kultformer.  Desuden =
Forfatter, skuespiller og stuntman.

Citat slut.  Citat slut. Citat slut.  Citat slut.  Citat slut. Citat slut. Citat slut.


HVAD KAN FORHINDRE GENNEMFØRELSEN AF DETTE PROJEKT ???

























































Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE