EN HALV HISTORIE
EN HALV HISTORIE www.sagenskerne.dk

Præsenteret her 25. november 2001

EN HALV HISTORIE = på = DR.

Jeg så en ganske glimrende udsendelse på = DR = i går aftes om en Serbisk Erobring af en by, under ledelse af den serbiske General RATKO MLADIC. Efterhånden som jeg så filmen, så fandt man efterhånden ud af, at der foregik en krig. Baggrunden for denne krig, fik jeg ikke rigtigt forklaret i denne ellers udmærkede udsendelse.

DERFOR DETTE ØNSKE =

Lad os DR-SEERE, få en optaks-forklaring på optakten til denne grusomme krig, =  fra dengang, da anden verdenskrig sluttede, den 9. maj 1945, og en ny begyndelse startede for Europa. Kan DR klare en sådan opgave, eller mangler der historisk viden, om denne udvikling i Serbien fra 1945. Der findes jo en bog der hedder

Milo Yelesiyevich ( red.) :
Ratko Mladic : Tragic Hero.
( Unwritten History, Inc 2006
728 sider 34,95 dollar      www.Google.dk 

Ratko Mladic: Tragic Hero


Da jeg, der er født i 1945, kun har gået i skole i 7 år, og i øvrigt kun kan et sprog, nemlig Dansk, og ikke særlig godt, så er jeg nødt til, at finde historisk viden på Dansk, hvor det nu engang er muligt, og jeg har fundet dette om = Ratko Mladic = som bærer følgende overskrift.

VESTENS  FRONTKÆMPER

Den Bosnisk-serbiske general  Ratko Mladic er efter tilfangetagelsen af Radovan Karadzic Europas mest eftersøgte mand. Men han er beskyttet af sin heltestatus blandt sit folk, som man efter læsning af denne glimrende biografi godt forstår. Mladic burde faktisk have samme heltestatus i hele Vesten i stedet for forbryderstatus. Han er i vor tid den eneste hærchef, der har haft privilegiet, at føre reel krig mod muslimsk konsolidering i Europa, og dét har han tilmed gjort med bravur.

Bogen er en mosaik af forskellige forfatteres skildringer af Mladi'c og af sitivationen i eks-Jugoslavien. Desuden rummer den bilag om bl.a masakrer mod serberne og den ( uholdbare jura ) bag FNs krigsforbryderdomstol i Haag. Et tilbagevendende tema for general Mladi'c  er, at han blot har ført krig for at forsvare sit folk, mens NATOs generaler har ført krig mange steder i verden uden at blive kaldt krigsforbrydere. Man forstår godt hans indignation. Sitivationen er værre for serberne nu end under 2. verdenskrig, hvor ingen i det mindste ville fratage dem deres formelle ret til at forsvare sig. Men som Mladi'c sagde til general Wesley Clark :" De har aldrig kæmpet en krig i Deres eget land, men De har altid udkæmpet krige. Jeg udkæmper en krig for for første gang, og det er i mit eget land. Hvem af os har således ret til at føre krig ?" EUs forlængede arm, dens " høje repræsentant" i Bosnien, Carlos Westendorp, udtrykte klart vestmagternes mentalitet, da han i sin fratrædelsestale sammenlignede sit eget hverv med gansterlederen  Al Capones, for hvem det "ikke var nok at styre med et venligt ord, men med et venligt ord og en revolver."

Ved forhandlingsbordet var Mladi'c alt andet end diplomat, og det er en fryd at læse hans bryske og fanden-i-voldske fremfærd blandt skidtvigtige NATO- og EU-folk, som han havde vejet og fundet for lette. Alle nationalt-sindede i Vesten bør så vist se Mladi'c i det rette lys: Som en John Waine-agtig fighter, fair over for besejrede fjender, men kompromisløs i kamp og over for uret.. Fjentlige krigsfanger har berettet, hvordan de af Mladic er blevet reddet fra lynching, eller at deres forhold blev markant forbedret efter hans inspektion. Derfor er Mladic en "tragisk helt": Med en sag så ren som nogen, men alligevel udråbt som skurken over alle skurke.

Det er ikke mindst Mladi'cs selvopofrende holdning til nationen og hans personlige mod, der har gjort han til et ikon. Der er mange beretninger om hans uanfægtede ro under kamp. Fx i 1991 havde hans ingeniørtropper opgivet at demontere en bombe i et hus hvorefter Mladic selv gik ind og klippede ledningerne over. En anden gang blev han med sin nærmeste stab omringet af muslimer på en høj, hvorefter han bare gik frem mod de fremstormende banditter og råbte ad dem, indtil de blev urolige og trak sig tilbage. Da der var risiko for at blive taget til fange, sagde han til sine mænd: "Ser i muslimerne stoppe mig på vejen, så fyr mod os med mortererne og få ram på os alle. Lad dem ikke tage mig levende." Han forklarer selv sin holdning: "Jeg er bange for døden. Hvem er ikke det? Jeg er ikke skør. Men hvis jeg ikke overvinder frygten, hvordan kan jeg så overvinde muslimerne?" Mladi'c har ifølge eget udsagn "aldrig været beruset af tanken om udødelighed. Jeg havde min egen tilgang til livet. Det var aldrig vigtigt for mig, hvor længe eller hvor godt jeg skulle leve, men hvad jeg kunne gøre for mit land. Og hvis jeg i løbet af mit liv var i stand til at give noget til mit land i disse vanskelige tider og sikre dets overlevelse, så ville jeg være lykkelig og tilfreds."

General Mladi'c kæmpede simpelthen for sit folks liv: Vi vil have vores egen stat, ellers uddør vi." Og han spurgte Wesley Clark: "Hvorfor tramper de på vores stat, mens De gør det muligt for muslimerne at etablere en islamisk stat her på Balkan?" Han undrede sig over, at mens NATOs soldater har kæmpet Vestens krige verden rundt og kalder sig fredsbevarende, "bliver jeg, fordi jeg forsvarer hele mit folk mod biologisk udryddelse, næsten behandlet som en krigsforbryder," Eftertiden skulle vise, at han godt kunne have undladt "næsten"

Det var Mladi'cs tale mod Vance-Owen-planen, der fik de bosniske serberes parlament til at forkaste planen med serbisk tilbagetrækning fra erobrede områder, hvorefter krigen kunne forsætte. Mladi'c er barskere end Karad'zi'c og forbilledlig, for så vidt som han er fuldkommen ligeglad med, om hans land bliver paria i det "internationale samfund". Så meget større var blot folkets indre sammenhængskraft: Det er sigende, at ingen i det fattige land følte sig fristet til at inkassere de 5 mio. dollar, som "det internationale samfund" udlovede som dusør for Karadidzi'c. Denne vrangvillighed er serberne blevet straffet for, men som det siges i nærværende bog, modtager muslimske lande typisk nok stadig vestlig hjælp, selv om de ikke har udleveret bin Laden & Co. "Serberne, der forsøgte at stoppe den radikale islam, burde behandles lige så godt som lande, der støtter den."

Dayton-aftalens arkitekt Richard Holbrooke har kaldt Mladic og Karadzic "Europas svar på Osama bin Laden og Saddam Hussein". Det er jo fuldstændig vanvittigt, når fronterne sagligt set er de stik modsatte. Samme manglende forståelse for de virkelige fronter i verdensmagternes aktuelle kamp udviste EUs daværende "høje repræsentant" i Bosnien, Paddy Ashdown, den "kulturelle følsomheds" store fortaler, da han i 2004 til genåbningen af en gammel tyrkisk bro i Mostar godkendte en parade iklædt de tyrkiske janissiarers dragter. For de kristne serbere " var det omtrent lige så kulturelt følsomt som en SS-parade i Tel Aviv," hedder det rammende i nærværende bog.

Fakta om serbernes kontra muslimers og kroaters fremfærd gennemgås detaljeret i bogen fx at serberne gav ly til 40.000 muslimer, der flygtede fra Izetbegovics fundamentalister. Og det er påfaldende, at "Foreningen af enker fra Srebrenica" kun har 86 medlemmer, når det angiveligt var 8000 muslimske ofre for serberne...Uanset hvem man tror på, er det slående, at 90 % af de tiltalte ved FNs krigsforbryderdomstol er serbere, og at muslimske masssemordere såsom Naser Oric og den forhenværende KLA-leder Ramush Haradinaj i år er blevet frikendt for medvirken til mord på serbere. Frikendelsen af Haradinaj fandt sigende nok sted efter mord på og indimentering af vidner. ( if. Newsweek 8. sept. 08). Sigende er det også, at en dødsfjende af Republika Srpska som dr. Mustafa Ceric har fået UNESSCO´s "fredspris til fremme af dialogerne mellem religionerne". Med Mladics ord legaliserer domstolen muslimske kidnapninger af serbiske officerer, som kan holdes indespærrede i ubegrænset tid, indtil de taler: "En sådan adfærd og fængsling af vidner fandt ikke engang sted i stenalderen, og endnu mindre i vor egen tid."

Hovedanklagen mod Mladic er jo ansvaret for Srebrenica-masakren, men meget tyder på i hvert fald under 2000 ofre ( alle soldater i kamp )  mens 3.227 serbere dokumenteret er blevet tortureret ihjel i Srebrenica-området mellem 1992 og 1995. Screbrenica-myten er en del af Vestens selvmorderiske anti-serbiske felttog, og den har svækket modstanden mod den radikale islam verden rundt. Muslimernes reaktioner ses bl.a på grund af den myte som en "forståelig" reaktion mod "undertrykkelse" og "tolerence".

Mladic har udtalt,at "krig er frygtelig, men vi var tvunget til at gribe til våben. Vi var nødt til at beskytte os mod den islamiske ekspansion mod vesten. Mange løgne mod os er blevet spredt." Han har oplevet at se sit hus gå op i flammer og ønsker efter eget udsagn blot et fredeligt liv: "Hvorfor ikke tillade en normal og fredelig befolknings-udveksling ? Hvorfor ikke organisere en udveksling af ejendom og en ligelig fordeling af international hjælp for at skabe normale levevilkår ? Vi beder ikke om nogens medlidenhed. Vi vil heller ikke have fremmede journalisters, statsmænds eller soldaters medlidenhed. Vi vil have vores egen regering, en stat valgt af det serbiske folk, og ikke en, der er pålagt os af Tyskland eller et islamisk land.

Vi beder jer om at gøre det nemmere at værne om freden, så vi kan leve med kroater og muslimer og oprette gode forhold til naboerne. Gud forbyde, at vi nu skal være nødt til at leve i det samme land som dem;"  Mladic har over for verdens mægtigste militærmagter stået uanfægtet fast på sit forbilledlige opgør med den multikulturelle utopi, som reelt er pro-islam og folkemord mod Vestens nationer, og hævdet: "Det  er ikke en forbrydelse, at forsvare sit folk, det er en hellig pligt."

Med tanke på den aktuelle udvikling i verden siges det i bogen, at serberne i stedet for at være 100 år bagefter amerikanerne måske snarere er 600 år foran. For i 1389 døde utallige tusinder af serbere i kamp mod en islamisk invasion, fordi de vilde bevare deres livsform. Om Mladic siger man i Serbien i dag :" Han vil aldrig forlade sit folk. Han er her. Højt oppe i bjergene, ligesom en ørn." Hans soldater priste ham til skyerne og fremhævede, at de ville gå i krig alene for hans skyld. Det var ligesom Napolions soldater og Mladic burde i dag egentlig for Vestens nationalsindede ungdom være genstand for den samme dyrkelse, som Napolion var det for vildledte romantikere for 200 år siden. Mladics nationale sag er langt mere reel end Napolions verdensherredrømme, og hans lignende tragiske helteskæbne, som flygtning i eget land og med uafviseligt format og ånds-storhed i nederlaget burde give ham en ledende ikon-status i et kommende endeligt opgør mod islam i Europa.

Yelesiyevichs bog rummer lange interviews med Mladic. Her offentliggøres de for første gang på engelsk. Men den  er mere end blot en beretning om personen Mladic. Den er en beretning om, hvordan vestlig idealisme og "gode hensigter" kombineret med islamisk fundamentalisme og kronisk facisme tilsammen ødelagde et unikt folk, serberne, som kæmpede mod tyrkisk barbari i århundreder, mod imperalisme op til 1. verdenskrig og mod nazisme i 1941-45 kun for at blive forrådt af vesten igen og igen.

Bogen er et veritabelt leksikon om disse begivenheder, en fordømmelse af Vestens politik og en råben vagt i gevær, til de læsere, der aldrig før har kendt til eksistensen af dette materiale. Her gengives for første gang på engelsk serbernes ord, når de skildrer, hvordan muslimer, kroater og deres NATO-allierede slagtede og udrensede serberne. Grusomme beretninger om tortur og mord fremdrages, og sammen med billedmaterialet chokeres læserne, som uundgåeligt må tænke nærmere over Vestens politik mod Serbien. Bogen kan ikke undværes ved en nuanceret stillingtagen og kan altså måske tilmed føre til, at man må konkludere , at heltene findes i en anden lejr end almindeligt antaget.  Denne bog-anmeldelse er oprindeligt skrevet af = Peter Neerup Buhl.

Citat slut

Jeg ved ikke om den film jeg så på DR, fra Serbien var et parts-indlæg for EU og NATO, eller om det var historiske fakta, men lad os få hele historien fra maj 1945, om udviklingen i det daværende Jugoslavien og i Serbien og Kosovo og frem til i dag, den 26. november 2009. Lad os også få en gennemgang af befolknings-udviklingen i det samme tidsrum, så vi vælgere forstår, hvad der sker i virkelighedens verden.

EN HALV HISTORIE  og  EN HALV VIND

Mine bedsteforældre sagde, man skal ikke løbe rundt med en halv vind, og dermed mentes en halv historie. Jeg er sikker på, at DR kan gøre det bedre, ( hvis viljen er der ) for sådan nogle som mig, der ikke kan engelsk og derfor heller ikke kan læse denne bog, Vi er måske 500.000 danskere, der ikke kan engelsk, og der er måske flere end mig, der ønsker ( hele ) den historiske udvikling, fra dengang der startede en ny epoke for Europas befolkninger, officielt, den 9. maj 1945 ???

EN ANDEN BOG.

Til gengæld kan jeg anbefale en anden bog, som er skrevet på dansk, og omhandler det samme emne, nemlig denne bog =

KOSOVO  -  frontlinjen mellem kristendom og islam
af forfatter MONICA PAPAZU
Udgivet af foreningen
Dansk Kultur 2007
ISBN 978-87-91107-24-5

PÅ DENNE BOGS BAGSIDE STÅR FØLGENDE =

Den sydserbiske provins ( Kosovo ) har en særlig betydning for både ( Serbien ) og den europæiske kristenhed. Det er her, at serbernes idenditet som kristen nation blev stadfæstet. Stadfæstet i kampen mod islam, som ikke kun var en nations kamp, men hele den europæiske kristenheds kamp. Men stadfæstet også før islam, Det er nemlig her, at serberne siden 1200 tallet har rejst hundreder af kirker og klostre, som både udgør nogle af kirkekunstens mest værdifulde værker og et åndeligt center for hele Østkirken.
I de seneste 30 år, men mest siden 1999, er den serbiske befolkning blevet fordrevet fra Kosovo, og over 150 kirker og klostre er blevet angrebet , sat i brand eller jævnet med jorden af det albanske mindretals seperatistbevægelse. Dette markerer samtidig islams generobring af et gammelt kristent område i selve Europa - en generobring, som Vesten selv har støttet i form af krig og politiske beslutninger.

KOSOVOS SKÆBNE ER IKKE KUN EN TRAGEDIE FOR DET SERBISKE FOLK.
DEN ER OGSÅ EN ADVARSEL FOR DET ØVRIGE EUROPA.

En fri kvinde, kan tage selvstændige beslutninger, og behøver ikke, at vente på, at DR omformer en ( halv historie ) til en ( hel historie ) En fri kvinde kan selv bestille bøger, og selv finde anden halvdel af den viden, som  DRs udmærkede udsendelse manglede. God fornøjelse med det.

Med VENLIG hilsen  =  Poul Leo Nielsen.










Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE