USA og SERBERNE
USA og SERBERNE www.Sagenskerne.dk


Præsenteret her  30. november 2009

Da USA første gang forrådte serberne

Den dæmonisering, de vestlige medier dagligt har udsat serberne for, begyndte tilbage i 1944, da USA forrådte sin serbisk allierede for at behage Stalin. Siden er enhver positiv omtale af serberne rutinemæssigt blevet undertrykt eller fortiet.

Serberne giver Hitler banesår

Da Kongeriget Joguslavien d, 25 marts 1941 tilsluttede sig aksemagterne, gjorde serberne oprør og gennemførte et statskup. Det fik en rasende Hitler til at beordre angreb på Jugoslavien uden varsel. Angrebet startede d. 6. april, og i flere dage i træk regnede bomberne ned over Beograd.

Men serberne kæmpede videre, og da Jugoslavien officielt overgav sig d. 17. april, forsatte mange serbere kampen som partisaner.
Serbernes forbitrede modstand forsinkede tyskernes felttog mod Sovjetunionen med seks uger og blev årsag til, at de ikke nåede deres mål før vinteren satte ind - og at de tabte krigen.

Mens serberne kæmpede, tilsluttede de fleste kroater og muslimer sig de nazistiske angribere og gjorde sig til en del af Hitlers nyordnede Europa. Kroatien og Bosnien b lev derpå styret af den facistiske bevægelse  Ustase, som straks iværksatte udryddelse af serbere og jøder og sigøjnere. Alene i den kroatiske udryddelseslejr Jacenovac omkom omkring 800.000 mennesker - hovedparten serbere.
Kosovo blev lagt ind under et muslimsk-facistisk stor-Albanien og titusinder af serbere blev myrdet eller fordrevet derfra.

Jugoslaviens ørn

De serbiske frihedskæmpere blev ledet af en ung officer ved navn Draja Mihailovich. Det gjorde han med så stor succes, at det amerikanske nyhedsmagasin TIME udråbte ham til "Man of the Year" i 1942. I maj 1942 skrev TIME: "Lige siden Adolf Hitler pralende bekendtgjorde, at han havde erobret Joguslavien, har Draja Mihailovich og hans 150.000 frihedskæmpere i bjergene sydvest for Beograd gjort påstanden til skamme med guerillaoperationer, som må regnes blandt de mest storslåede, historien nogensinde har været vidne til: I efteråret holdt Mihailovich ikke mindre end 7 nazi-divisioner bundet i Sumadija-bjergene. Gennem sine aktioner tilkæmpede Mihailovich sig for en tid  en "friheds ø" på 20.000 kvadratmiles og 4 millioner indbyggere.
Hans udryddelse af hele troppekontingenter , bombning af veje og broer, afbrydelse af kommunikation og tyveri af våben har ramt nazisterne så hårdt, at de nu har erklæret en ny krig i deres "erobrede" områder.
I oktober bad nazisterne ham oven i købet om fred.
Da han afslog, udlovede de en dusør på hans hoved på 100.000 Rigsmark".

Nødstedte Piloter

I 1942 begyndte amerikanerne med mellemrum at bombe tyskernes oliefacilliteter i Ploesti i Rumænien. Under disse togter fløj de over Jugoslavien, hvor mange fly blev skudt ned eller forulykkede af andre årsager.
De fleste af de forulykkede amerikanere blev fundet og holdt skjult af Draja Mihailovichs frihedskæmpere.

I 1944 blev en håndfuld amerikanske faldskærmssoldater smidt ned over Serbien med den opgave at redde 50 nedskudte amerikanere.
Her tilbragte de flere måneder sammen med Mihailovich frihedskæmpere, som hjalp dem med - ved håndkraft - at anlægge en landingsbane, som gjorde det muligt for amerikanske fly at hente de nødstedte.

Men det viste sig, at Mihailovichs frihedskæmpere ikke blot havde reddet de 50 nedskudte amerikanere. Der var flere end 500, mange af dem sårede, som frihedskæmpere og serbiske bønder havde reddet og holdt i live under ekstremt vanskelige og farefulde forhold. De blev alle reddet.

FORRÆDERIET

Men allereded mens serberne var i fuld gang med at hjælpe de nødstedte ud af Joguslavien, havde den amerikanske regering besluttet sig for at forråde Draja Mihailovich og hans frihedskæmpere. Det var der to årsager til. For det første havde Præsident Roosevelt på Teheran Konferencen i december 1943 blovet Stalin, at de allierede for fremtiden skulle støtte Joguslaviens kommunisttiske modstandsbevægelse ledet af Josip Tito. For det andet forfalskede kommunisterne tilknyttet den britiske efterretningstjeneste telegrammer fra Jugoslavien med det formål at stille Titos kommunister i et bedre lys end Mihailovich frihedskæmpere.
Resultatet blev, at Titos partisaner modtog alle forsyninger, mens Mihailovichs frihedskæmpere b lev udsultet.
Da amarikanerne sidste gang var i kontakt med Mihailovich i september 1944, tilbød de at redde ham ud af landet, men han afslog: Jeg hører hjemme sammen med mine folk".

Da Sovjetunionens Røde Hær erobrede Joguslavien forsatte Drsja Mihailovich modstanden imod det nye diktatur, men i marts 1946 blev han fanget af kommunistiske agenter. Han blev stillet for en militær standret og dømt til døden for "samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt".
Han blev skudt d. 17. juli 1946 og begravet et ukendt sted.
Hans frihedskæmpere overgav sig aldrig, men forsatte kampen i flere år efter.

Tito var kroat og nærede ingen varme følelser for serberne. Derdor blev der aldrig gennemført noget egentligt retsopgør med folkene bag den morderiske organisation Ustase; og derfor forbød han de serbere, som blev fordrevet fra Kosovo under krigen at vende hjem.

Æret i hemmelighed

USA gjorde ingen indsigelser imod henrettelsen af Draja Mihailovich, og de serbiske frihedskæmperes heltegerninger blev fortiet som en militær hemmelighed for ikke at fornærme diktator Tito og hans kommunistiske styre.
Alligevel tildelte præsident Harry Truman posthumt - og i dyb hemmelighed - Draja Mohailovich en af USAs højeste udmærkelser: The Legion of Merit.
Hans datter modtog på sin fars vegne medaljen ved en ceremoni afholdt af amerikanske veteraner i 2005.
Hele historien ville være glemt, hvis ikke skribenten Gregory Freeman havde fundet den frem dybt i Udenrigsministeriets arkiver og havde fortalt den i bogen ( "The forgotten 500" ) i 2007. Var der nogen der blev glade for den udgivelse, så var det de overlevende veteraner, som aldrig havde kunnet forlige sig med forræderiet imod Draja Mihailovich.

VETERANERNE

Den 14. Juli 2008 mødtes de sidste veteraner fra den største redningsaktion under 2. Verdenskrig på Yankee Air Museum i Wood County´s Lake Township Airport, hvor de glædede sig over, at sandheden nendelig var kommet frem.
En af dem, Art Jibilian fortæller:" Det er en historie, alle amerikanere bør kende. Den blev holdt hemmelig i mange år af politiske årsager, men nu, da den er ude, håber jeg,jeg vil leve længe nok til at se den filmatiseret". Han fortsætter:
Aktionen var farlig og vanskelig. Den landingsbane vi etablerede, lå ikke langt fra en tysk garnision, og amerikanske bombefly bombede garnisionen for at bortlede tyskernes opmærksomhed. Dertil kom, at mange af folkene var sårede. Serberne havde ikke mad, og Mihailovich og hans folk sultede ofte sig selv for at sørge for, at der var mad nok til os."
"De folk havde det hårdt. De havde ikke meget at give, men de gav",
tilføjer Carl Walpusk, som var en af dem, serberne reddede. Han forsætter:"
Da vi kom tilbage, fik vi at vide, at vi ikke måtte fortælle nogen, hvordan vi var kommet ud."

Da de mange hundrede amerikanere, som havde været sammen med Mihailovich, hørte om anklagerne imod ham,var de bestyrtede over, at de ikke måtte rejse til Jugoslavien og vidne for ham.
"Vi ønskede kun at udtrykke vor taknemmelighed for den hjælp han og serberne gav os, og fortælle, at han ikke var forræder. Det var forkert at støtte Tito. Vi støttede den forkerte mand, sagde Arthur Jibilan.
"Ja", tilføjede Carl    Walpusk, "Vi  svigtede serberne, og jeg tror, vi svigter dem igen i Kosovo".

En af Mihailovichs frihedskæmpere, som nu bor i Mexico City, skrev i en mail til Arthur Jibilian:
"Da Joguslavien faldt fra hinanden,nægtede serberne serberne i Bosnien at leve under de muslimer, som tjente som Hitlers bødler, men den arabiske verden bildte Washington ind, at de er moderate og sekulære, og Washington bakkede dem op og vendte det blinde øje til våbenforsendelser fra Iran og hellige krigere i den bosniske hær...
Selvfølgelig vil de amerikanere, som støttede muslimerne i Bosnien og Kosovo imod de kristne serbere og modtog fede belønninger fra araberne, aldrig tillade, at sandheden kommer frem."

Kan vi lære noget af historien ?

Når serberne i dag har et dårligt image i USA og den vestlige verden, er en af de væsentligste årsager den, at de positive historier om serberne simpelthen er blevet betragtet som statshemmeligheder, som ikke måtte offentliggøres.
Kun de dårlige historier var og er tilladt, - og fandtes der ingen dårlige historier, kunne man selv arrangere dem - såsom "masakren" på markedspladsen i Sarajevo og "massakren" i Racak i Kosovo. Begge viste sig at være arrangeret af muslimerne selv, men formålet blev opnået: USA ( og Danmark ) bombede serberne sønder og sammen begge gange.

Vi oplever det absurde, at serberne i de offentlige medier - ikke mindst i DR - fremstilles som hadske nationalister, skønt sandheden er den, at Serbien er den eneste af de tidligere Jugoslaviske republikker, som er multietnisk. I Kroatien bor der kun kroater, efter at USA hjalp til med at fordrive 350.000 serbere fra Krajina.
I den muslimske del af Bosnien bor stort set kun muslimer.
Særlig tydelig er forskellen i Kosovo. Størstedelen af provinsen er med USAs hjælp blevet renset for alle andre end albanerne. I de tilbageværende serbiske enklaver i Kosovo bor derimod både serbere, sigøjnere, tyrkere -. og albanere.

Beretningen om serbernes heltegerninger under 2. verdenskrig viser, hvordan storpolitiske hensyn kan forvandle helte til skurke og skurke til helte.

Man skal aldrig automarisk tage de offentlige sandheder for gode varer. Man skal bruge sin egen sunde fornuft.

KILDER TIL VIDERE LÆSNING :

Gregory A, Freeman ( Autor ) The Forgotten 500: The Untold Story of the Men Who Risked All For the Greatest Mission of World War II. NAL Hardcover. 2007.

http://www.juliagorin.com/wordpress/?p=1527


www.gregoryfreeman.com/500.html  

www.wtol.com/story.asp
s=8620808 

www.answers.comcom/topic/dra-a-mihailovi-1   

HVEM ER FOLKEFORFØREREN  ??? - - - ???

RADOVAN  KARADZIG    eller  BIRTE WEIS  ???



Efter at have læst en artikel i weekendavisen nr. 43 -23 oktober 2009  side 7 af Birte Weis som bærer overskriften =

Folkeforfører på bænken

så har dette spørgsmål rumlet i mit sind. Jeg føler også, men følelser gør det ikke alene.Spørgsmålet er også, hvad er den historiske udvikling i Serbiens provins Kosovo fra 1945 og frem ??? Der er en grund til, at krige opstår. Kender Birte Weis den fulde baggrund for denne krig ???

På hvilket folkeligt mandat hviler Domstolen i Haag egentligt på ???  Er det forbudt at forsvare sit sprog og sit fædreland ??? Overskriften på artiklen virker på en sådan måde, at man tror, at  Radovan Karadzig er skyldig, allerede inden sagen er kommet for denne domstol.  Det er hvad jeg forstår ved = Folkeforførelseskunst. Er min opfattelse rigtig eller forkert ??? Tvivlen hersker i mit sind.

Med venlig hilsen  =  Poul Leo Nielsen










Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE