KARLSRUHE-DOMMEN
KARLSRUHE-DOMMEM www.sagenskerne.dk

Præsenteret her  4.november 2009

DANSKE JOURNALISTER KAN JO IKKE VIDE ALT.

Subject: Lissabon traktaten: vigtig dom i tyske forfatningsdomstol 30. juni 2009

 
Kronik Kristeligt Dagblad

Læg mærke til Karlsruhe-dommen

13. okt 2009 

En sag ved Forfatningsdomstolen i Tyskland, får altid udsættende virkning, så Lissabon-traktaten for eksempel ikke kan tiltrædes af Tyskland, før forfatningsspørgsmålet er løst – en klar kontrast til Danmark

 
En dom fra den tyske Forfatningsdomstol har erklæret, at Lissabon-traktaten er i overensstemmelse med den tyske grundlov, men dette gælder så absolut ikke for Forbundsdagens og Forbundsrådets følgelov, skriver politikeren Karl-Otto Meyer, der undrer sig over, at dommen ingen omtale har fået i Danmark. -- THIERRY MONASSE/Scanpix Danmark

Af Karl-Otto Meyer,  dansk lærer, journalist og politiker i Sydslesvig i Tyskland

HER I TYSKLAND er der sket noget meget afgørende for europæisk politik, som også kalder på opmærksomhed i Danmark. Tre politiske grupperinger har rejst sager vedrørende Lissabon-traktaten over for forfatningsdomstolen i Karlsruhe, og det samme har nogle enkeltpersoner gjort. Den 30. juni blev der afsagt en dom i disse sager.

Dommen vakte stor opsigt i Tyskland, hvor medierne har gjort meget ud af at omtale dommen og dens mulige konsekvenser for Tyskland og EU. Men så sandelig ikke i Danmark, hvor medierne foretrak stort set ikke at omtale dommen.

Det har overrasket mig meget, da denne dom da må have interesse i Danmark, hvor 38 enkeltpersoner ligeledes har klaget, foreløbig til landsretten, over, at Danmark har besluttet at tiltræde Lissabon-traktaten uden folkeafstemning eller grundlovsændring.

Dommen fra Forfatningsdomstolen i Karlsruhe af 30. juni erklærer klart, at traktaten er i overensstemmelse med den tyske grundlov, men dette gælder så absolut ikke for Forbundsdagens og Forbundsrådets følgelov (Begleitgesetz).

Den skal, kræver domstolen, ændres, og før dette er sket, kan loven ikke træde i kraft. "Uden en styrkelse af det parlamentariske integrationsansvar må traktaten ikke underskrives," står der klart i dommen. Selvom traktaten er i overensstemmelse med den tyske forfatning, kan den altså alligevel ikke tiltrædes uden meget væsentlige ændringer i følgelovene.

Ifølge tyske pressemeddelelser fastslår dommen for eksempel, at Forfatningsdomstolen vil agte på, at Bruxelles ikke overskrider sin kompetence. At Europa-Parlamentet på ingen måde kan ligestilles med et nationalt parlament. At Lissabon-traktaten vil være en "særlig tilladelse (Freibrief) til at umyndiggøre tysk parlamentarisme. At kompetencer vedrørende den ydre og den indre sikkerhed ikke må afgives til EU, og at Forfatningsdomstolen er øverste kontrolinstans i konflikter mellem Tyskland og EU.

Vi har ikke før set så stærkt kritiske udtalelser fra nogen domstol i Europa. Der er derfor al mulig grund til at beskæftige sig med denne dom. Den må så absolut få konsekvenser for forskellige medlemslande. Man kan ikke komme uden om denne dom, og derfor må den ikke forties af politikerne eller medierne.

TYSKE DAGBLADE HAVDE i anledning af dommen overskrifter som "en dom i demokratiets navn", "Lussing til regeringen" og lignende. Ugebladet Der Spiegel beskæftiger sig ligeledes med dommen og fremhæver, at CSU, Bayerns unionsparti, vil kræve gennemgribende forfatningsændringer, og at disse, men også Karlsruhe-dommernes forbehold, truer "den videre europæiske integration".

Endvidere fastslår bladet, at forbundsdagen gennem den indtil nu vedtagne følgelovgivning har afgivet "væsentlige kontrolrettigheder til Bruxelles, og dermed udleveret folket, som den skulle repræsentere, til et demokratisk utilstrækkelig legitimt bureaukrati". Bladet mener desuden, at dommen kan få indflydelse på kommende afgørelser i Polen og Tjekkiet.

"Der Spiegel" fremhæver yderligere, at "det er medlemslandene, der er herre over traktaterne, og det er dem, der skal sørge for, at der inden for EU ikke opstår en "ukontrollerbar selvstændiggørende centraliseringsdynamik". Det kan vel næppe siges tydeligere.

Man kan da undre sig noget over, at domstolen indledningsvis fastslår, at traktaten er i overensstemmelse med den tyske grundlov. Når dens følgelovgivning ikke er det, må der da også være noget galt med selve traktaten. Domstolen siger da selv, at der er tale om en umyndiggørelse af tysk parlamentarisme.

Jeg havde forventet, at domstolen ville have taget stilling til spørgsmålet om den ydre og indre sikkerhed ved at kræve, at det militære samarbejde skulle fjernes fra Lissabon-traktaten. Og jeg havde også forventet en stillingtagen til artikel 47 i traktaten, hvor EU bliver en "juridisk person". Det betyder da, at EU kan træffe bindende afgørelser på alle medlemmernes vegne. Der er altså mange åbne spørgsmål endnu, og det er vigtigt, at vi får dem drøftet.

Det må da nu også være klart for alle, at Danmark bør beholde sine undtagelser. Vi må ej heller glemme, at EU bryder med reglen om tredeling af magten – den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Det fremgår også af dommen, som i det hele taget viser, at EU er en trussel mod grundlæggende demokratiske principper.

Der Spiegel af 10. august gør opmærksom på, at tyske politikere og 30 jurister er i fuld gang med et attentat mod dommen af den 30. juni. De agter at kræve, at lovgiveren i Tyskland skal forpligte Forfatningsdomstolen til følgende fremgangsmåde: De europaretlige spørgsmål skal Forfatningsdomstolen først fremlægge for EU-domstolen i Luxemborg. Disse folk frygter en justitskonflikt mellem EF-domstolen og den tyske Forfatningsdomstol.

FORHOLDENE I DANMARK og Tyskland kan ikke altid sammenlignes. Tyskland har for eksempel forskellige domstole – forfatningsdomstole, forvaltningsdomstole og sociale domstole. Denne adskillelse har man ikke tilsvarende i Danmark.

Det er derfor lettere i Tyskland at få sager for domstolen vedrørende forfatningen, end tilfældet er i Danmark. Desuden får en sag, der er rejst over for Forfatningsdomstolen i Tyskland, udsættende virkning – så for eksempel Lissabon-traktaten ikke kan tiltrædes af Tyskland, før forfatningsspørgsmålet er løst. Hvilket så absolut ikke er tilfældet i Danmark.

Selvom der altså er forskelle mellem Tyskland og Danmark, må man alligevel undre sig, når det forlyder, at retssagen om den danske beslutning om at tiltræde Lissabon-traktaten uden folkeafstemning eller grundlovsændring, slet ikke er kommet til behandling ved en domstol endnu. En sag af så stor vigtighed for befolkningen, for Grundloven og for det danske folkestyre!

Hvis det er rigtigt – som det forlyder – at regeringens advokat spænder ben for sagens behandling, er det skandaløst. Så er forholdene i Danmark for demokratiet jo reelt værre end i Tyskland, hvor vi dog kan få den slags sager for retten og få afgjort, om politikerne skalter og valter med forfatningen. Og hvad man i givet fald bør gøre. Hvad skal man kalde et land, hvor befolkningen ikke kan det?

Der er al mulig grund til at lægge mærke til Karlsruhe-dommen i Danmark. Frem for alt må tavsheden om den i offentligheden og navnlig i medierne nu brydes. Dommen må tages op i den aktuelle europapolitiske debat.

NYSGERRIGHED

Min nysgerrighed er pirret. Hvem er de 38 Danske enkeltpersoner, der har klaget til Landsretten over, at Danmark har besluttet at tiltræde Lissabon-traktaten uden Folketings-ændring eller en folke-afstemning ???

FORTIELSENS KUNST ER IMPONERENDE
JOURNALISTERS LOYALITET UPÅKLAGELIG


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE