UDDANNELSE VIRKNING
UDDANNELSE VIRKNING www.sagenskerne.dk

 
Ingeniøren / netudg.
 
Uddannelse gør dig venstreorienteret - ægteskab gør dig højreorienteret
 
Amerikanske forskere har for første gang lavet en kvantitativ kortlægning af vælgernes ideologiske ståsted. Den bekræfter mange fordomme - men rummer også overraskelser.

Af Robin Engelhardt,  søndag 01. nov 2009 kl. 08:00
 
Jo højere uddannelse, jo mere stemmer folk til venstre. Desuden viser grafen en langt smallere fordeling af politiske synspunkter blandt folk med en gymnasieafslutning eller mindre.
 
Det er en yndet sport at gætte sig til en persons politiske sympatier ud fra informationer om hans eller hendes sociale og materielle status. Som regel med gode resultater.

Er han gift, går i kirke og har en fast, højtlønnet stilling, er chancerne gode for, at han stemmer til højre for midten. Er hun single, ateist og lavtlønnet akademiker, gætter man bedst på noget til venstre.

Sociologer og politologer har haft kronisk svært ved at måle fænomenet statistisk, men ifølge Boris Shor fra University of Chicago er det nu lykkedes at lave en robust kvantitativ måling af det politisk-ideologiske spektrum hos amerikanske vælgere og deres politikere ved at kombinere mangeårige spørgeskemaanalyser med faktiske afstemningsmønstre i senatet.

Resultatet, som ventes at blive publiceret snart, er både bekræftende og forbløffende. De demografiske data bekræfter den almindelige mistanke om, at mænd i gennemsnit er en smule mere konservative end kvinder, og at deres præferencer er mere diffuse.

Det bekræfter også mistanken om, at evigt gifte mennesker er mere højreorienterede end aldrig gifte mennesker, og at mere religiøse personer er mere højreorienterede end mindre eller ikke-religiøse personer.

I USA viser det sig desuden, at sorte og latinoer har samme gennemsnitlige ideologiske position lidt til venstre for midten, men at latinoer har en langt større variation i deres politiske anskuelser.

Men der er også resultater, som modsiger almene antagelser: Gruppen af de mest fattige og dem med kun den mest basale uddannelse er politisk set meget mere moderate end folk med en højere uddannelse eller med mange penge.

Det er altså ikke sådan, at ekstremistiske holdninger fødes eller findes mest blandt folk fra dårlige sociale og materielle kår. Tværtimod er det primært blandt de rige og højtuddannede, at man kan finde ekstreme politiske holdninger.

Desuden viser de demografiske data, at amerikanske vælgere samlet set er mere højreorienterede end deres politikere, og at mennesker med en høj uddannelse og med mange penge har tendens til at opdele sig i to lejre, svarende til de to store politiske partier.

Metodiske tricks
Analyser af folks ideologi har som regel haft den mangel, at de var selv-rapporterede. Det er en meget usikker metode, fordi spørgeskemaer kan forstærke fordomme og arketyper, ud over at være meget afhængige af de aktuelle debatter, tid og sted.

Politologer har derfor i stigende grad anvendt flerdimensionale spørgeskemaer, hvor man spørger om mange forskellige emner fra flere perspektiver, og så forsøger at korrelere svarene indbyrdes.

De mange studehandler, der laves i et parlamentarisk demokrati, gør det desuden svært at måle politikernes egentlige ideologi, og politologer har derfor siden 1980'erne brugt en teknik der hedder 'ideal point estimation', der går ud på at placere politikerne på højre-venstre aksen ud fra, hvordan de har stemt til fremsatte lovforslag.

Sammenfører man denne statistik med de flerspektrede spørgeskemaer (administreret af det såkaldte Project Votesmart til både senatorer og vælgere), får man et rimeligt konsistent billede af den ideologiske distribution af både vælgere og deres repræsentanter på den politiske højre-venstre skala.

Det er, hvad Shor har gjort. Resultatet viser mange interessante ting om de enkelte politikere - bl.a. at Obama altid har været blandt de mest liberale demokrater, og at New York-politikeren Dierdre Scozzafava, som er nomineret af det republikanske parti til en plads i senatet, er mere konservativ, end rygtet vil vide. Den viser også, at Californien og Massachusetts er de mest liberale stater, mens Utah og Idaho er de mest konservative.

Mere generelt viser analysen, at politikerne i USA kun dårligt repræsenterer deres vælgere. Idet man har et topartisystem, er der en konstant underrepræsentation af vælgere, som befinder sig midt imellem de to partier, ligesom der er en konstant underrepræsentation af vælgere, som befinder sig til højre for republikanerne og vælgere, som befinder sig til venstre for demokraterne.

I Danmark, hvor det parlamentariske demokrati inkluderer flere partier i Folketinget, vil man derfor kunne gå ud fra, at repræsentationen af vælgerne er langt bedre end i det amerikanske senat.



http://www.google.dk/
Find historien om Ayaan Hirsi Ali på wikipedia
http://www.wikipedia.org/wiki/forside
Find oplysninger om bilderberggruppen på wikipedia
http://www.folketinget.dk/


Bankernes gebyrhajer er alle steder nu – og prøver stadig at snyde forbrugerne

Af Overingeniør Petersen ,  torsdag 05. nov 2009 kl. 16:50

Flæbende nostalgikere har fortalt mig om engang for vel 30-40 år siden, hvor Postgiro var en 'gratis' betalingsordning, som blev administreret med fantastisk rettidig omhu af en forlængst aflivet statsinstitution ved navn 'Det Kgl. Post- og Telegafvæsen'.

Via 'Postgirokontoret' (der i øvrigt havde til huse i Københavns grimmeste betonhus) fik man hver måned betalt sine regninger med hjælp af en stak gratis og gebyrfri girokort, som man kunne forsende portofrit i en – også gratis! – kuvert. Firmaerne, hvis regninger blev betalt ad denne vej, havde så indregnet deres gebyr til Postgirokontoret i vareprisen – der er i sidste ende jo kun kunderne til at betale. Men gebyret var ikke en selvstændig prissat, mere eller mindre fordækt, indtægtskilde.  

Nu koster det så meget at betale en regning med en girokort på et postkontor, at det oldnordiske – nå nej, nu kun nordiske – PostDanmark også på det punkt har prissat sig ud af markedet. 
Ak-ja,  det var dengang, og lad os ikke græde snot over, at Postgirokontorets epoke er forbi. En naiv, ikke særlig kommerciel, fortid, hvor mange ting foregik med en teknik, der er helt utroligt forældet i forhold til vores dages  Betalingsservice – PBS.

Men det, man godt kan græde snot over, er visse virksomheders spekulation i forbrugernes naive forhold til deres prisoplysninger.

Et abonnement på en tv-pakke koster eksempelvis ikke 180/md. som der højlydt reklameres med. Den koster 180 plus 28 kr. eller 15 kr. eller 45 kr. eller noget helt andet, som ikke har noget som helst med de faktiske omkostninger at gøre. Alle mulige tele- og benzinselskaber og offentlige organisationer, der rutinemæssigt – og vel at mærke uden at røre en finger – opkræver månedlige eller kvartaltsvise beløb, er begyndt at lægge mærkelige gebyrer på regningen.

Det har de lært af bankerne, der ligeledes efter bedste evne forsøger at skjule deres reelle priser og renter i et væld af selvopfunde gebyrer, som sjældent har noget noget reelt med omkostningen at gøre. Bankerne blev så grove, at folketinget måtte gribe ind og kræve denne form for småsvindel frem i lyset.

De nævnte firmaers ekstrapriser kaldes gerne PBS-gebyr – og hvis det er på mere end 5 kr., er det renlivet svindel, for virksomheden betaler ikke engang 5 kr. pr. ekspedition hos PBS. Eller de kalder det et   'faktureringstillæg', selv om al fakturering foregår pr. automatik hos PBS. Eller 'håndteringsgebyr', og så er det såmænd også bare en camoufleret prisforhøjelse, hvis der ikke kræves fysisk fysisk håndtering af varen i forbindelse med opkrævningen.
 
Kære leverandører: Det startede med, at I ville give os rabat, hvis vi lod vores betalinger gå over PBS, fordi det koster jer langt mindre at lade PBS opkræve, end det koster jer selv at have alt det bøvl med at sende regninger til folk med posten. Dér sparede I formentlig op til 40-50 kr. pr. faktura. Nu vil I så opkræve ekstra hos kunden for at bruge PBS...

Ja-ja, vi ved som nævnt godt, at der kun er os forbrugere til at betale jeres omkostninger og fortjeneste, men hvis der står mere en 5 kr. på regningen for jeres opkrævning, ved vi også godt, at I prøver at slå plat.
 
Vis os jeres slutpriser – alle vores omkostninger – når I vil sælge noget til os. Indregn alle jeres omkostninger i prisen, ligesom I gør med omkostninger til lønninger, teknik, materialeforbrug og alt muligt andet. 

Så vi kan sammenligne jeres priser med konkurrenternes uden at skulle læse alt det med småt først. Stop det plattenslageri - ellers må vi bede folketinget om at tryne jer, ligesom det skete med bankerne!
Rrrrr!
Petersen, overingeniør


HVEM STARTEDE POSTVÆSENET  ???

Måske findes svaret her ???   www.nomos-dk.dk











Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE