Vorbasse Krigshavn
www.Google.dk
Præsenteret første
gang ( her ) lørdag, den 23. juni 2018
På denne hjemmeside
www.DenKorteAvis.dk
Grundlovsdagen fejres altid d. 5. juni i Kongeriget Danmark
www.sagenskerne.dk
Vorbasse Krigshavn
Hvorfor denne overskrift ??? Det begyndte i går , den 22. juni 2018, at jeg besluttede i går fredag - at køre en lang tur på min scooter - eller rettere på min brors scooter. Jeg bor iøvrigt
i min brors hus. Han kan godt lide at have to, ting af alting.
Hvorfor ???
Hvorfor var det netop, fredag ,den 22. juni 2018, jeg valgte at køre en længere tur, på min brors scooter. Det skyldes flere forskellige motiver. Jeg tror på den første
linie, der står i Bibelen. Jeg er både døbt og Konfirmeret, så derfor er jeg naturligvis Kristen. For nylig her i 2018, fandt jeg dette i min 2008 udgave af Biblen dette skriftsted.
LUKASEVANGELIET Kapitel 2. Vers 23
Som der står i Herrens lov:>>Alt det første af mandkøn, der kommer
ud af moderlivet, skal helliges Herren.
Citat Slut
Da jeg er den førstefødte,
forsøger jeg, inden for min begrænsede viden, at sprede muligheden for, at vore Danske Profeter kan sprede ( Guds Ord ) sådan som de står i Din/Min og Vores Danske
Udgave af 2008 Biblen. Nu er det min opgave, at være en Guds Bydreng, og give mest muligt plads til, at dem der forkynder Guds Ord til sine troende landsmænd. Og hvem forkynder så Guds Ord ???
Jo, det gør Profeterne. Hvilken viden har vi om de Danske Profeter, ud over at vide, at det er de Ord, der står i Bibelen der Forkyndes ???
Gyldendals Røde Fremmed Ordbog
På side 504 står
følgende om, hvornår en Profet er en Profet.
profet - en, er ( pro´fe´t ) mlat. pro´pheta.gr.
pro´fêtés sandsiger, af pro + ´fanai sige ) persón der modtager åbenbaringer fra Gud og forkynder hans vilje; seer; religionsforkynder; spåmand;
profetere om de gl.- testamentlige profeter; forkynde Guds vilje; forudsige, spå; profe´ti -en, -er (
gr. profê´teia ) en profets forkyndelse; forudsigelse, spådom; pro´fetisk. profil -en, er ( pro´fi´l
) ( ital. profilo, af profilare tegne i profil, pro- + filare spinde, af lat.`filum tråd^)
omrids af en genstand el. en persons ansigt set fra siden; lodret snit gennem en genstand, skematisk fremstillet ( fagligt om snit sædv. -et, fx et tværprofil ); omrids, kontur; fig
kort karakterristik, portræt af en person; klar holdning; markant fremtræden; ( efter eng. keep a low prodfile ) holde en lav profil være tilbageholdende; fig.
dét som en person ( en organisation o.a.) står for i andres bevidsthed; image; edb d.s.s. søgeprofil et sæt spørgsmål til en database inden for et afgrænset emne; pro´fildiagram -met - mer ( p. + d ) psyk., pæd. søjlediagram der viser en persons forskellige præstationer el. egenskaber idet hver søjle repræsenterer
niveauet for et bestemt område således at der fremtræder en anskuelig profil af personen.
Citat Slut
Fundet på dette Link
http://www.pokerpartiet.dk/127481551
For de Danske Danskere, der ønsker at vide lidt mere, om det Danske Folk og Danskernes Fremtid, er det naturligvis interessant at kende svaret på spørgsmålet, hvad er Danskhed
??? For dem der vil kende svaret på dette spørgsmål, så findes svaret, efter min opfattelse på denne hjemmeside.
http://www.pokerpartiet.dk/435222371
Kampen om Danmark forsætter på Frederiksberg.
www.Sagenskerne.dk
Fredag den 22. juni 2018 stod benzin-måleren
på scooteren på
3264 -6
da jeg omkring klokken 10:00 om formiddagen, startede hjemmefra -
med en næsten fuld tank benzin og med 2. dunke benzin.
Da jeg cirka klokken 20: var hjemme igen var tallet på benzinmåleren
3508-8
hvilket der efter min udregning er kørt cirka 234 Kilometer inden for dette tidsrum på cirka 10 timer.
Motiver
Der er flere
motiver til, at jeg tog hjemmefra, for at drage hjemmefra. Dels ville jeg uddele nogle reklamer. Konceptet er, at udnytte det, at næsten alle beboere i Dit/Mit og Vores fædreland, har deres egen Personlige Postkasse, og derfor omdele Analyse-Spillet,
med forskellige forsider, der skulle gøre det muligt for dem der har en høj intelligens, som hurtige kan omtales,i en kortere form, som de Personer, der har en høj = IQ = hvilket jeg ikke i sig selv betragter som et handicap. Spørgsmålet
er måske snarere, at dovenskaben har sneget sig ind på Danmarks Universiteter, således at der findes en stor uudnyttet intelligens, på vore Danske Universiteter.
Denne uudnyttede Intelligens-Reserve på Danmarks Højeste Uddannelses-steder nemlig, på Universiteterne, håber jeg at kunne aktiveres gennem Analyse-Spillet.
Et Væsentlig Motiv Mere
Det er den store indvandring af Muslimer, som opdrager deres Børn på
en helt anden måde, end de Danske Kristne, som er Protestanter. Denne Børneopdragelse flugter helt med den Sharia-lovgivning, som med Danskernes øjne, kan vurderes som islams Grundlov. Som en Dansk Vælger, er jeg imod denne
massive indvandring af muslimer, fordi muslimers Kultur-opførsel er massiv anderledes end danske danskeres måde at omgåes hinanden på indbyrdes
www.DenKorteAvis.dk
Lidt om Ruten
Min stedsans er dårligt udviklet, når jeg bevæger mig i nye områder, så jeg besluttede først, at besøge Biblioteket i skjern, for at få printet en rute ud,
der førte til Sønderjylland, der som bekendt stemte sig tilbage som en del af Danmark i 1920. Det virkede som om, at min Kristne Gud vidste, at jeg ville komme, for døren åbnede sig automatisk for mig, uden jeg behøvede at
tage mit idenditetskort op af lommen denne dag, den 22. juni 2018.
Så med meget venlig bistand, på Biblioteket i Skjern, så fik jeg så indtegnet den videre rute,
der gik over Tarm og Grindsted og over Vorbasse. Da jeg kom til Vorbasse, så ville jeg jo lige vide, om Vorbasse krigshavn i det hele taget eksisterede. Så, jeg gik ind på et mekaniker-værksted, og spurgte om vej til
Vorbasse Krigshavn. Til min overraskelse, kunne han forklare vejen til Vorbasse Krigshavn. Jeg troede bare, at myten om Vorbasse Krigshavn, var en Skipperskrøne, opfundet af en Landkrabbe. Men efter personligt, at have set Vorbasse Krigshavn, må
jeg erkende, at Vorbasses Krigshavn eksisterer og er en del af Danmarks Kulturarv.
Jeg blev lige her inspireret til, at oprette en ny hjemmeside, med denne Titel.
"Aflivede Mytedannelser".
Denne ide
blev dog meget hurtigt kasseret. Som uddannet Bager, så ved jeg jo godt, at man ikke skal slå for store brød op, og det ser slemt nok ud i forvejen. At administrere mere end 7. hjemmesider er nok at slå for store brød
op.
Fra en sådan hjemmeside, kunne 7 unge starte deres egen lille forretning over internettet, ved bare i fællesskab, at administrere en enkelt hjemmeside.
Ruten
Ruten forsatte videre over Sønderomme
og Grindsted, og nogle flere mindre byer, jeg ikke husker navnene på. På min vej så jeg tre Pindsvin, en Kat, og nogle fugle, der var blevet Trafikkens ofre. Og medens jeg huske det. Jeg så også nogle gule skilte, hvorpå
der stod.
Tid til et Pust.
https://www.youtube.com/watch?v=dWbj-hX5llA
1. dec. 2017 - Uploadet af Københavns Politi
Københavns Politi Sangkor
kommer her med et bud på en anderledes sang til årets julefrokoster ... Københavns Politi Sangkor - årets julefrokostsang 2017
https://www.youtube.com/watch?v=LmVOEIaF-Ww
24. nov. 2015 - Uploadet af Rådet for Sikker Trafik
Som noget nyt sætter Rådet for Sikker Trafik musikere ind i kampen mod spritbilisterne.
Med velkendte ...
Og nu.
https://www.youtube.com/watch?v=T2-mzu2RXXE
31. maj 2018 - Uploadet af Schiller Instituttet
Med formand Tom Gillesberg Kontakt os: +45 35 43 00 33, si@schillerinstitut.dk,
www.schillerinstitut.dk ...
https://www.youtube.com/watch?v=pzwets1lEZo
28. okt. 2016 - Uploadet af Schiller Instituttet
MF Marie Krarups
foredrag og diskussionen. Jens Jørgen Nielsens foredrag udgives senere i en ...
https://www.youtube.com/watch?v=opcZ8QTg13c
21. okt. 2017 - Uploadet af Schiller Instituttet
Hvorfor
Schiller Instituttets Venner stiller op til kommunalvalg 2017. 8 min. ... I 2007 stillede jeg op til ...
www.Danskfolkeparti.dk
Sådan set, så har jeg den opfattelse, at
når
Pia Kjærsgaard
taler
om Politik, så har hun ret ( hver eneste gang ). Hvorfor har jeg så aldrig meldt mig ind i Dansk Folkeparti ??? Det er fordi, at de smider landsbytosserne ud af Partiet.
Der var engang
https://www.youtube.com/watch?v=-T82BvP0UEA
17. jul. 2014 - Uploadet af nathandora
Gorm den Gamles historie. Lysbilledforedrag af Finn Rasmussen. Indtalt af Ebbe Preisler juni 2014
http://www.danmarkskonger.dk/konge6.htm
Hvor denne minde og påmindesten er rejst for Hedeselskabets grundlægger,
med følgende tekst:
Til
Minde om Hedens Velgører
E M Dalgas
Rejst af taknemmelige beboere i
Vorbasse Sogn 1896
-----
Plant
Fyr og Gran'
Det gjorde han'
Lær dine Drenge
At dyrke Enge.
Som Dalgas lærte os det saa længe'
Vestjyske Skove skal Lyng fortrænge.
Nu ved vi hvor en af Fronterne er.
Den ligger
i opdragelsen af Børnene, hvis vi skal bevare Dit/Mit og Vores Fædreland Danmark.
I dag, tirsdag ,den 26. juni 2018, er det min opfattelse,
at den nærmeste væsentlige opgave, det er at vinde Kommunevalget i
Frederiksberg Kommune.
Det vil være et godt udgangspunkt, for at kunne nægte, at flere indvandrere kommer til Dit/Mit og Vores Fædreland.
AIA FOG
har sagt det klart og tydeligt
www.sagenskerne.dk
https://www.youtube.com/watch?v=uaN1_TlQIUs
3. feb. 2011 - Uploadet af TheMildBunch67
Hill and Pavone in the spaghetti western,
"Little Rita of the West." (1967) Originally directed by ...
http://www.pokerpartiet.dk/327936306
Vorbasse Krigshavn
I
dag den 28. juni 2018 er det på tide at komme lidt videre i den rejse i Fantasiens Verden, som tog sin begyndelse i Virkeligheden verden, hvor tyngdekraften holder det kød nede på vorden, i hvilken denne min fantasi den lever.
Turen begyndte hjemme fra Skjern Kommune, hvor jeg har min bopæl. Jeg besøgte så Skjern Kommunes Bibliotek, hvor jeg fik ruten nedfældet på et Kort.
Fra Skjern gik turen over Tarm videre til Ørbæk og over Sønder Omme og videre til Grindsted og over hejnsvig til Vorbasse , hvor jeg lige nu befinder mig i min egen Fantasi.
Efter at have Passeret Vorbasse Krigshavn, kommer jeg igennem en by, ved navn Bække, og hvis jeg husker rigtigt, så er det her, jeg fylder Tanken op, med noget af min medbragte benzin.
Her har jeg så besluttet, at tage et lille besøg, ind i min egen fantasi - der hvor Tyngdekraften holder møblerne og mig på plads. Da jeg som barn før 1973 hvor
en Poul Nielson lavede en Klokkeklar aftale om Olie, så var det tilladt, at se Cowboy film, uden først at skulle spørge en imam om lov, sådan som den sharialov kræver, som er den lov som muslimerne adlyder.
Den fantasifilm jeg ønsker at se på dette ophold i min Fantasi-verden er denne
https://www.youtube.com/watch?v=c0sOcJ0ZNc8
14. sep. 2010 - Uploadet af TEROCKMAN
Amazing movie: For a few more dollars
by Sergio Leone, go watch it now!!! Extra song (not in the actual ...
Fantasipausen udviddet med lidt Amerikansk Historie.
www.youtube.com/watch?v=-YpJjRzQDIM
18/01/2013 - Uploadet af TheDynamiteGeneral
www.AmericanMinute.com
William J. Federer nævner i begyndelsen af dette foredrag noget med Peganguder. Det har fået mig til at slå op i en af Gyldendals Røde Ordbøger ( Engelsk
- Dansk ) på side 329 under ordet ( peg I ) og her findes Ordet ( Peg II ) også. Hvilket er et Ord, jeg finder meget interessant.
Teksten under ( Peg I ) er nok mest interessant for Musikalste Venner.
https://www.youtube.com/watch?v=jholcdpaDpQ
24. nov. 2013 - Uploadet af seansmiller
Udgivelsesår: 1974 Selskab: Metronome, Danmark Musik: Jean Kluger. Daniel Vangarde. Jean ... så jeg vil koncentrere mig om Teksten der står under ( Peg II )
Retro stereoanlæg 7-i-1
NOSTALGI udenpå - - - HIGHTECH indeni
www.nordtrend.dk
Hvad ønsker Danmarks Ungdom mellem 14 år og 21 år sig i Julegave lige nu - hvor årstallet er 2018.
Det er jo muligt, at nutidens Danske Ungdom, den Ungdom der i dag den 20. juni 2018, der er mellem 14. år og 21 år, og som ønsker at høre, hvilken musik. som deres forældre
lyttede til, dengang de var mellem 14. år og 21 år, kan ønske sig sådan en HIGHTECH radio med indbygget Retro Stereo-anlæg i Julegave ???
så
jeg vil koncentrere mig om Teksten der står under ( Peg II )
II. peg ( peg
) vb fastgøre med pinde ect, pløkke nagle, ( fig ) lægge fast, fiksere ( fx prices ); markere ( med pinde ); ( i gartneri ) nedkroge; - away klemmepå ( at med ); -
down fastgøre ( fast)binde ; - out udstikke , afmærke ( med pinde; slå til pæls ( i Kroket ); T blive ruineret, gå til grunde; dø, krepere.
Pegasus
( ´peg s s ) Pegasus
( der hvor a og e mangler i Pegasus )
er der brugt tegn eller bogstaver, der ikke findes på mit tastatur.
Fra Gyldendals røde fremmedordbog side 467
`pegaIsus -sen el. ( spøg.) ... sen, - ser ( pe´gasus, pe´ga:s n ) ( gr. ´Pêgasos mytisk, bevinget hest der med sithovslagåbnede Hippokrene, musernes
kilde på Hilikon; den der drak af kildens vand blev inspireret til til at digte og synge) digterens vikingehest på hvilken han svinger sig op på Olympen ( c: ( Dette c vender i Gyldendals røde ordbog med åbningen
den modsatte vej ) inspireres; symbol på digterevnen el. digtningen. >
Et eller andet sted på internettet har jeg fundet følgende udtalelse.
Der var allerede 360 forskellige
Pegan Guder før Muhammed blev født.
Så derfor dette spørgsmål = Hvornår blev Muhammed Født ???
Dette Link er indsat ,fredag den 29 juni 2018.
https://www.youtube.com/watch?v=rKY4c4q33R4
12. jan. 2016 - Uploadet af Fellowship Church
Noted Author and Historian Bill Federer is the host of "American Minute," heard
on radio stations nationwide ...
Pause = på ubestemt tid
Jeg vil lige gøre Danmarks
Ungdom = dem der mellem 14 år og 21 år opmærksom på = at der i Gyldendals Røde Fremmedordbog = der står på side 466 = en mere videnskabelig forklaring på
formålet med det Danske ord
Pause
Hvad er det ( Danmarks ungdom mellem 14 år og 21 år
) ikke må vide
www.DenKorteAvis.dk
.
Der er sikkert meget som Danmarks
Ungdom ikke må vide, og derfor vil jeg gøre Danmarks Ungdom, dem mellem ( 14 år og 21 år ) opmærksom på - hvad der står i min Røde Ordbog , der oversætter
Dansk til Engelsk. Der står en forklaring ( på side 327 ) om formålet med Ordet
Pause
Hvis Danmarks Ungdom mellem ( 14. år og 21 år ).
de bladrer videre til den næse side, nemlig side 328, så finder jeg ordet Pave, men så bevæger vi os fra mine Private Analyser over mere Videnskabelige analyser, over i Religion.
Som bekendt er der forskel på analyser og på journalisters Research. Det er i øvrigt en kvinde født på Grønland, der har lært mig, hvordan man på Dansk
staver til Ordet research på korrekt Dansk
Den Grønne Retskrivnings-Ordbog er udgivet af
Dansk Sprognævn
På side 39 finder jeg disse interesante ord, ( ambition
-ambitionere, ambitøs ) der efter min vurdering har interesse for
( Danmarks
ungdom mellem 14 år og 21 år )
Forklaringerne på hvad disse tre ord ( ( ambition -ambitionere, ambitøs ) indeholder,
så findes de dybere forklaringer på Dansk sandsynligvis i
Gyldendals røde ordbøger
Danmark indbyggere, der tilhører
( Danmarks ungdom mellem 14 år og 21
år )
der ønsker at læse videre på gymnasier og universiteter, de kan jo ønske sig disse tre bøger
i Julegave. Og nu spørgsmålet = hvilken fremtid har Danske Konfirmander i Dit/Mit og Vores Fædreland Danmark ???
www.pokerpartiet.dk
Pausen = på ubestemt tid = Slut
http://www.sagenskerne.dk/30778364
Indsat her fredag, den 31. august 2018
BANNER-tekster
( Hvert nyt banner begynder med en overskrift
med store bogstaver )
I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN 1906-08
Odder Museum, Ringkøbing-Skjern Museum og Gilleleje Museum, Artisk Institut, Grønlands Nationalmuseum og Kaptajn Alf Trolles Legat er gået sammen om et forsknings- og formidlingsprojekt "100-året
for Danmark-Ekspetionen 1906-08, som har til formål at markere hundredåret for denne danske polarekspedition, der regnes blandt verdens store opdagelsesrejser.
Samarbejdet omfatter en vandreudstilling, en faglig ekspedition til Nordøstgrønland i 2008, et kulturhistorisk forskningsprojekt om ekspeditionenes videnskabelige resultater og en bogudgivelse.
Vandreudstillingen, som åbner i december 2007 på Odder Museum, vil blive vist på Gilleleje Museum i sommeren 2008, på Nordatlantisk Brygge fra august 2008 og på
Ringkøbing Museum fra november 2008
Vandreudstillingen sætter focus på de 28 ekspeditionsdeltagere og deres liv og arbejde i de
to år, de opholdt sig i Nordøstgrønland.
Udstillingen kunne ikke være blevet til noget uden økonomisk støtte
og anden hjælp fra mange forskellige side. Projektgruppen vil derfor gerne takke alle sponsorer, virksomheder, museer, privatpersoner og kolleger for den interesse der har været vist.
Sponsorer:
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond
Kulturarvestyrelsen
Ringkøbing Museums Fond
Kaptajn Alf Trolles Legat
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Augustinusfonden
Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond
Ringkøbing Bank A/S
Albatros Travel
Moesgård Museum
Scanglas København
De udstillede genstande
er venligst udlånt af:
Arktisk Institut
Ringkøbing-Skjern Museum
Geologisk Museum
Zoologisk Museum
Botanisk Museum
Naturhistorisk Museum
Geografisk Institut
Fiskeriets Hus, Hvide Sande
Skive Museum
Det Kongelige Bibliotek, Kort og
Billedafdelingen, Kortsamlingen Efterkommere efter Alf Trolle, Johs. Achton Friis og Aage Bertelsen. Udstillingsdesig - Kvorning design & kommunikation
DEN STORE IDE
I ÅRENE 1902-04 deltog forfatteren og journalisten Ludvig Mylius-Erichsen i "Den litterære Grønlandsekspedition" langs
den vestgrønlandske kyst. På rejsen fik han idéen til en langt større og langt mere ambitøs ekspedition til det helt ukendte Nordøstgrønland. Iforåret 1905 var planerne for dette storstilede projekt så
gennemarbejdede, at Mylius-Erichsen kunne præsentere dem for offentligheden. Med stærk appel til det nationale engagement i projektet sammenfattede han ekspeditionens opgaver således:
"Det er en national Opgave for Danmark forud for andre civiliserede Folkeslag at trænge frem langs endnu ukendte strøg og bringe Verden Bud om primitive Menneskers Tilværelse dér eller Sporene af tidligere Bebyggelse, om Landets
Udseende, Dyreriget, Planteverdenen, Havisens Udstrækning - om alt det nye, der hidtil har været fuldkommen ukendt. Her har Danmark en fredelig Erobring at gøre. Heroppe fra kan Danske bedre end andre, ved en fornuftig vovet Indsats, bringe
sig selv og den øvrige Verdens uforgængelige Værdier."
Regering gav tilsagn om at støtte ekspeditionen med 130.000 kr., hvis Mylius-Erichsen selv kunne skaffe
et tilsvarende beløb. Det lykkedes i marts 1906, og der blev nedsat en komité, som skulle overvåge planlægningen og økonomien. I alt løb udgifterne til ekspeditionen op i knap 282.000 kr., hvoraf staten bidrog med 193.000
Et astronomisk beløb efter datidens målestok.
Skib, mænd og udrustning
På kun trekvart år efter planens offentliggørelse lykkedes det Mylius-Erichsen at få rejst den fornødne kapital, at få anskaffet al udrustning, bl.a et egnet skib og få hyret
alle deltagerne. Udover skibet "Danmark" bestod ekspeditionens væsentligste udrustning af proviant og tøj til de 28 deltageres forbrug i godt 2 år. Dertil kom slædehunde, brændstof, byggematerialer, våben, fotoudstyr og
videnskabelige instrumenter. Trods den korte forbereddelsestid blev alt klart til det fastlagte tidspunkt for afrejsen den 24. juni 1906 kl. 11.00, hvor skibet "Danmark" lagde ud fra Nordre Toldbod i København, mens pårørerne honoratiores
og en stor skare nysgerrige stod på kajen og vinkede.
Danmarkshavn
Efter
nogle ugers sejlads og en del problemer med storisen, lykkedes det den 17. august 1906 at finde en egnet vinterhavn i en lille bugt, der fik navnet "Danmarkshavn". Her havde ekspeditionen base de næste par år.
Under opholdet i Nordøstgrønland fik ekspeditionen udført alle de stillede opgaver.
Pause
= på ubestemt tid,
i dag, fredag, den 31. august 2018.
http://www.sagenskerne.dk/30778364
Hjemkomst og efterliv
Den 23. august 1908 lagde "Danmark" igen til kaj i København. Hjemkomsten var festlig, og de 25 ekspeditionsdeltagere blev modtaget som helte. Men tabet af de tre kammerater satte selvfølgelig en dæmper for festlighederne. Iløbet
af efteråret 1908 blev der etableret en vandreudstilling med originale genstande fra ekspeditionen. Den blev vist i både København og Århus og var også på en rundtur i Europa. Deltagerne drog land og rige rundt og holdt
foredrag om deres fantastiske rejse, og allerede i 1909 udkom Achton Friis´bog om Danmark-Ekspeditionen.
Danmark-Ekspeditionen fik vidtrækkende
og varig betydning for Danmark. Den detaljerede kortlægning af den nordøstgrønlandske kyst var bl.a medvirkende til, at Danmark ved domstolen i Haag i 1933 fik tilkendt suveræniteten over hele Grønland. Resultaterne af den
videnskabelige indsats har været banebrydenden og dannet grundlag for den senere forskning i de arktiske egne.
https://www.youtube.com/watch?v=JW5Az5P60rM
6. feb. 2017 - Uploadet af Scandinavian Royalty
12 1/2 Years With the Crown Prince Couple. || Kronprinsparrets Kobberbryllup. Scandinavian Royalty ...
Danmark-Ekspeditionen havde tre vigtige opgaver at udføre i Nordøstgrønland:
Den primære opgave var at berejse og kortlægge det sidste stykke af den grønlandske kyst.
Danmark-Ekspeditionens anden store opgave var at foretage videnskabelige undersøgelser af dette ukendte land.
Danmark-Ekspeditionen
skulle desuden finde ud af, om Peary Kanalen eksisterede. Gjorde den det, var Nordgrønland en Ø, gjorde den ikke, var Nordgrønland en del af det grønlandske fastland.
JAGTEN
Jagten var en grundlæggende forudsætning for, at Danmark-Ekspeditionen kunne gennemføres. Det friske kød var det brændstof,
der skulle trække mænd og hunde frem i Nordøstgrønland.
Ekspeditionen medbragte over 100 grønlandske slædehunde og store mængder tørfoder.
Men tørfoderet var ikke kraftigt nok til hundene på de store slæderejser. En fuldvoksen slædehund vejer mellem 35-50 kg og spiser mellem 1/2 - 1 kg foder hver dag. Iløbet af de to år, ekspeditionen varede, betød
det, at der skulle skaffes op til 100 kg foder hver dag til hundene, og at den samlede mængde foder over to år ville blive 62 tons kød.
Jagten på maden fyldte derfor
meget i ekspeditionens dagligdag. Den gik forud for de videnskabelige undersøgelser og for kortlægningen. Det vigtigste var storvildtjagten på hvalros, isbjørn, moskusokse og sæler. Småvildt som harer, ryper og gæs
gav et kærkomment supplement til mændenes kost.
Jagtvåben
Hver mand blev til ekspiditionen
udrustet med et personligt skydevåben, som efter eget valg kunne være en karabin eller en Büchsflint. De fleste valgte Büchsflinten, som var e6t dobbeltløbet våben, der kunne lades med haglpatron i det ene løb og en
kugle i det andet. Så var man beredt på både storvildjagt og amåvildjagt.
Hvalrosodden
I august 1906, kort efter ankomsten til Danmarkshavn, opdagede en gruppe ekspeditionsdeltagere en odde, hvor en st or flok hvalrosser lå og sov. En voksen hvalros vejer omkring 1,5 bton, så her var der kød i massevis. Jægerne
sneg sig ind på dyrene og blev hurtigt grebet af jagten. Da blodbadet var ovre, lå der 15 tons dampende kød på stranden.
Alt det var en voldsom affære, beskriver
Achton Friis:
Der lå i løbet af få sekunder 11 dyr på stranden: kun et par stykker slap i vandet og var væk. Ja, naturligvis var det råt, det vidste
vi jo selv så udmærket; men det var nødvendigt, det vidste vi også. Den slags "jagter" er nu én gang en betingelse for, at ekspedit8ioner som vores kan gennemføres, fordi hundene er en betingelse. Her lå nu op imod
30.000 pund dampende foder, samlet på ét sted, tilstrækkeligt til at holde liv i vore hunde til langt ind i det nye år."
Lokaliteten fik navnet Hvalrosodden, men
året efter, da man ville forsyne sig med en ny portion hundefoder, var der ingen hvalrosser på odden. Trods det voldsomme indhug var områdets hvalrosbestan dog ikke udryddet. Dyrene var søgt til fredeligere områder.
Ekspeditionen nedlagde i alt 53 isbjørne, 23 hvalrosser, 29 moskusokser, ca. 25 sæler, ca. 250 sneharer og ca. 150 ryper på de to år, de var i Nordøstgrønland.
Pause = på ubestemt tid, i dag, fredag, den 31. august 2018.
I dag, den 1. september 2018 = et lille nøk videre
-------------------
DAGLIGLIVET I DANMARKSHAVN
Den lille
bugt ved Kap Bismarck, som blev valgt til ekspeditionens faste base, blev kaldt "Danmarkshavn".
Så snart skibet var ankret op, blev der travlhed med at indrette sig,både på
land og på skibet. Man skulle have alt i orden, inden vinteren satte ind. Skibet fik en stor overbygning, der både gav indendørs arbejdsrum og som gav ekstra læ under de artiske vinterstorme. Iland blev træhytten "Villaen" opført,og
de videnskabelige installationer blev anbragt i området mellem det såkaldte Basiskær og havnen. Der blev desuden bygget depot-skur, drage-skur af de medbragte byggematerialer. Da denne travle fase var overstået, kom ekspeditionen gradvis
ind i en daglig rutine, der kan følges i dagbøgerne og gennem de mange fotografier.
Citater fra bogen side 228 og side 229
Grønland i tusinde år
Temaet er
GRØNLÆNDERNE OG KONGEHUSET
Citat"Han er mere ligetil end vores assistent"
Grønland bliver den sidste republik i verden. Befolkningen er fantastisk kongetro. Det er måske, fordi den
just ikke er blevet overrendt af konger. Grønland havde første kongebesøgi 1921, i 200 året for Hans Egedes ankomst. Overalt hvor Kong Christian den tiende ( Chr. X ) kom frem med dronning Alexandrina og de to prinser,
Knud og Frederik, blev de modtaget med kajakopvisninger og flotiller af konebåde og festklædte grønlændere. Og det var en imponerende konge, næsten dobbelt så høj som de fleste grønlændere.>>Han
er mere ligetil end vores danske assistent,<< bemærkede en grønlænderkone om kongen. Og det skal nok være sandt.
Det påstås om grønlænderne , at de kun rydder op, når der skal være kongeligt besøg. Det er måske forklaringen på, at de har det lidt mere ryddeligt nu end tidligere,
for siden 1952 har Grønland fire gange haft besøg af kongehuset. Der plejer også altid at være nymalet, når de kongelige kommer. Det kan dronning Margrethe II snakke med om. Hun har engang prøvet at komme et stakit for
nær i en ny frakke.
Dette Citat Slut
Der er rigtig
mange flotte billeder i denne bog
Grønland i tusinde år
På side 67 ser vi det grønne frimærke som Kajakposten bruger eller brugte .
Det her omtalte er et 1.ørers frimærke. øverst står der
PAKKE PORTO
Her viser jeg et lignende foto, bare i rødt. Hertil skal bemærkes, at Grønland først fik egne frimærker i 1938.
Citater om billeder fra side 229
og blandet lidt sammen med min fantasi
På det øverste billede , ser vi Dronning Margrethe II
og prins Henrik, der er Danmarks Franske Kulturkonge
http://www.sagenskerne.dk/16050877
Det øverste billede på side 229
er faktisk meget stort, hvilket kan skyldes, at vores danske Dronning Margrethe II er en ret høj person?
Det mindre billede i sort/hvid nederst på side 229 viser billeder
af Kongeskibet Dannebrog
mellem de grønlandske fjelde
Når man omtaler Grønland, bør man måske også omtale
Eneboeren, der skabte det grønlandske skriftsprog ???
ERIK ERNGAARD forfatter til bogen
Grønland i tusinde år
by Lademann Forlagsaktieselskab, Copenhagen
De sidste bemærkniger om grønland i denne omgang.
Der er 2.175.600 kvadrat-kilometer Grønland. 1.833.900 Kvadrat-kilometer er altid hvidt. Indlandsisen, der i højde varierer fra 1515 til 3200 meter over havet, fylder så meget, at verdenshavet ville stige 7 meter,
hvis den smeltede.
-------------
Side 95 i bogen Grønland i tusinde år inspirerede
https://www.youtube.com/watch?v=akbzRuZmqVM
14. dec. 2015 - Uploadet af Ian Berwick
It is a symbol that blends the concepts of empire, militarism and economics. The poem "Rule Britannia" by ...
https://www.youtube.com/watch?v=JJB0BLzTprA
for 2 dage siden - Uploadet af Arumba
This is a 'cheesy' opening I find very strong in the current patch of EU4 for England. If you enjoyed this video ...
James Bond and The Queen London
2012 Performance - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=1AS-dCdYZbo
27. jul. 2012 - Uploadet af Olympic
Daniel Craig reprises his role as British
secret agent James Bond as he accompanies Her Majesty The Queen ...
I Aalborgs Tivoli, var Det Bjørn Tidmand, der inspirede mig til, at tænke på Irland.
Land of Hope and Glory
https://www.youtube.com/watch?v=-tW0QqiT2LU
20. feb. 2009 - Uploadet af BritainShallPrevail
Land of Hope and Glory, Mother of the Free, How shall we extol thee, who are
born of thee? Wider still and ...
Fanget ind af Årstallet - 1995 minus 1000 år
https://www.youtube.com/watch?v=1TPTlk6pXwE
27. aug. 2017 - Uploadet af 2013brb87
Prom 70 - Last Night of the Proms 1995
16.09.1995, 7.30pm, Royal Albert Hall Sir Henry Wood - Fantasia on ...
SLÆDEREJSERNE
Danmark-Ekspeditionen benyttede flere tyber slæder til rejserne.
Hundeslæder med og uden hjul og af forskellig størrelse. De benyttede også trækslæde, der blot var en lang kælk. Og medbragte en såkaldt nansenslæde - en let, norsk trækslæde opkaldt efter
den norske polarforske Fridtjof Nansen, der trak den på ski efter sig.
Trækslæderne blev brugt til alle tyber korte rejser - til opmåling og til udlægning
af proviant. Mændene trak kasser med forsyninger, der blev lagt i depot til andre rejsende, så der var mad til mænd og hunde, når de kom forbi. Der var tre til fire mand, som trak med skaglerne rundt om livet. "Førerhunden" blandt
dem havde i ukendt terræn en skagle på op til 15 meter, så trækslædens styrmand kunne bruge ham og skaglen til at tage kompaspejlinger efter.
At arbejdet kunne
være anstrengende siger sig selv. Ekspeditionens læge Johannes Lindhard, førte statestik over, hvordan trækslæderejserne påvirkede mændenes fysik. Han vejede dem før og efter. På en slædetur, der
varede tre uger, havde tre mand tabt henholdsvis 6 - 8 og 14 pund. Det samme vægttab gjaldt også hunde-kuskene, der løb mere ende de sad på slæden. Ialt tilbagelagde ekspeditionsdeltagerne 4.500 kilometer med trækslæde.
Gundahl Knudsen havde de fleste rejsedage - nemlig 110. Fulgt af Peter Freuchen med 102 dage.ordrejse, var der åbent vand ved der stejle fuglefjeld, Mallemukfjeldet, hvor isfoden gik næsten lodret i dybet. Tobias fæstnede resolut forremmen
i slædens venstre side, så den ville blive trukket skråt opad, når han gav hundene fartsignalet. Sådan kørte han alle slæder sikkert forbi det åbne vand og ned på fastisen.
Hundeslæderejser
De lange kortlægningsrejser foregik med hundeslæde typisk med et spand på otte til ti hunde.
Alle både videnskabsfolk, sømænd og officerer, skulle kunne styre et hundespand, fordi alle skulle kunne deltage i slæderejserne.
Achton Friis beskriver med lune,
hvor svært, det er at styre hunde og pisk. Ved afstrafning af en hund svingede han pisken og ramte sig selv i nakken. De tre grønlændere var naturligt nok ekspeditionens dygtigste slædekørere.
Da slædehold 2 var på vej hjem til skibet fra den store nordrejse, var der åbent vand ved det stejle fuglefjeld, Mallemukfjeldet, hvor isfoden gik næsten lodret i dybet. Tobias fæstnede resolut
forremmen i slædens vensre side, så den ville blive trukket skråt opad, når han gav hundene fartsignalet. Sådan kørte han alle tre slæder sikkert forbi det åbne vand og ned på fastisen.
Hundene
Ekspetionen medbragte 100 slædehunde fra Vestgrønland. Om bord på skibet boede hundene på dækket.
På en brandøvelse til søs gik mandskabet i bådene uden at tænke på hundene, der indtog hovmesterens kabys, hvor de spiste brød, smør , pølse, og fiskede kilvis af kogende kød op fra gryden og
drak olie i maskinrummet. Kort sagt et vældigt ædegilde, som blev afløst af et lille hvil i køjerne. For første og sidste gang.
Ekspeditionen tilbød
den norske polarfarer Roald Amundsen hundene ved ankomsten til Bergen i august 1908. Men da han takkede nej, var der ikke andet for end at bede den lokale slagter om at aflive dem. Kun seks hunde sejlede med "Danmark" til Danmark.
Der blev i løbet af de to år køer godt 20.000 kilometer på 100 rejser med hundeslæde. 18 af deltagerne kørte mindst 1.000 kilometer. Grønlænderne Tobias Gabrielsen og
Hendrik Olsen lå øverst på listen med henholdsvis 6.500 km og 4.800 km. Fulgt af Gustav Thostrup og J.P. Koch med 4.600 og 4.300 kilometer.
PUSTERVIG
Pustervig er en lille vig ved mundingen af den dybe Mørkefjord 50 km fra Danmarkshavn. Her oprettede Alfred Wrgener en meteorologisk målestation. Stationen
blev med sine seks kvm ekspeditionens mindste bygget i træ og beklædt med store sten.
Fra slutningen af oktober 1907 til slutningen
af april 1908 var den 20-årige Peter Freuchen stationens faste mand. Han foretog dagligt observationer for Wegener. Under opholdet opmålte han desuden Mørkefjord. Og han sagde mange år efter "at det vist slet ikke havde været
forsvarligt at isolere en mand i så lang tid."
Achton Friis fortæller: "Tre dage før Juleaften ( 1907 ) rejste Peter Hansen ind til
Pustervig sammen med Gundahl, der skulle afløse Frits Johansen som Freuchens Fælle julen over. En lille Kasse med lækkerier fra Jensen blev lagt ned på Slæden sammen med godset, og så drog Køretøjet af gaard"
Freuchen skrev i sin dagbog den 30. januar 1908, efter en periode uden kul og med en proviantbeholdning, der består af harsk, saltet flæsk og en flaske cognac:
...". Måske er jeg død om tre dage, så er dog en ting sikkert, jeg har kæmpet til det sidste og ikke lagt hænderne i Skødet; mine Observationsjournaler skal blive ført, så længe jeg kan røre mig.
Så længe der er liv, er der Haab. Never give up. Min Pligt har jeg gjort, lad mig se hvem der tør bebrejde mig noget".
GRØNLANDS
FØRSTE BIL
Mylius-Erichsen var meget optaget af at få en automobil med på ekspeditionen. Han var overbevist om, at den på plan is ville den kunne
skyde en større fart end hundeslæderne - 20 kilometer i timen - ja, måske mere - og samtidig transportere en større last.
Firmaet Carl Joh. Janssen
anbefalede Mylius-Erichsen en "4 H.K. luftafkølet E.L.G. Mobil ( Kraftvogn ) m/saavel for-som baglæns Gang". I 1905 havde man i Alaska afprøvet en forbedret udgave af denne vogntype, der var specielt konstrueret til kørsel i polaregne.
Motoren på 4 hk blev udbygget til godt 6 hk. Bilen kom i brug på plan hav-is ved Danmarkshavn, men de to maskinmestre, Weinschenk og Kofoed, havde meget mas med at holde den køreklar i den stærke kulde.
Herman Kofoed skriver i sin dagbog for søndag 14. oktober 1906: "Hele Form. Arbejdede jeg med Bilen, og en 1/2 times Tid efter Middag kunne vi jolle med den paa isen, Weinschenck og ( jeg - Herman Kofoed )
blev fotograferet paa bilen, og vi er med Sikkerhed de første, der har benyttet dette befordringsmiddel paa 77 graders Bredde og paa Hav-is. Vi kørte hele Eftermiddagen, saa længe vi kunne se, det vil sige til KL.5"
Bilen blev ikke den succes, som Mylius-Erichsen havde håbet på. Men den kom til at spille en betydelig rolle for vejr observationerne ved Danmarkshavn. Nemlig når Wegener skulle hale sine drager og vejrballoner
ned. De svævede i op til tre kilometers højde, og her var bilens motor til stor hjælp. Vognens baghjul blev klodset op, motoren startet - og så trak E.L.G. Mobilen sindigt spillet ned.
På et tidspunkt kørte bilen fast i en drive på isen ved Snenæs nær Danmarkshavn. Det lykkedes ikke at få den bugseret til land. Og da mændene senere vendte tilbage for at bjerge den,
stak der blot en enlig stage op til markering af stedet. Bilen var sunket, og med lidt held står den måske på bunden endnu?
VIDENSKABEN
På Danmark-Ekspeditionen blev der udført tværvidenskabeligt arbejde inden for flere fagområder end på nogen anden dansk polarekspedition. Kortlægningen og berejsningen
af den nordøst grønlandske kyst var Danmark-Ekspeditionens vigtigste opgave. Derfor var geodæsi ( landmåling ) og kartografi højt prioriteret, mens de øvrige videnskabelige dicipliner rangerede lavere i Mylius-Erichsens
oprindelige plan. Han indså dog snart vigtigheden af at lade uddannede videnskabsmænd forestå de naturvidenskabelige undersøgelser i det ukendte land. Det var ikke nemt at overtale etablerede forskere til at tage med på ekspeditionen,
og det endte med, at den videnskabelige gruppe kom til at bestå af mere eller mindre erfarne fagfolk, hvoraf flere var autodidakte.
De videnskabelige hoveddiscipliner var meteorologi,
zoologi, og ornitologi, geologi og palæontologi, botanik, arkæologi og etnografi. Til hvert område var der knyttet en videnskabelig leder, og i dagligdagen var en stor del af ekspeditionsmedlemmerne involveret i arbejdet.
De meteorologiske undersøgelser foregik mest i Danmarkshavn og ved feltstationen i Pustervig. Resten af det naturvidenskabelige arbejde foregik på rejser langs kysten og inde i landet, hvor fagfolkene observerede,
indsamlede, registrerede og dokumenterede, hvad de så.
Det indsamlede materiale, der efter hjemkomsten blev bearbejdet af omkring 30 eksperter fra ind- og udland, betegnes som enestående.
Ekspeditionen er derfor med rette blevet kaldt en milepæl indenfor den internationale polarforskning.
En målrettet indsats fra den danske regerings side gjorde det økonomisk
muligt at sikre den videnskabelige bearbejdning og publicering af alle ekspeditionens indsamlede data. I alt blev 56 artikler ( over 3000 sider ) publiceret i tidsskriftet Meddelelser om Grønland i årene 1912-17. Først 14 år
efter hjemko0msten kunne Kommitéen for Danmark-Ekspeditionen holde sit afsluttende møde og dermed sætte punktum for den dyreste og mest betydningsfulde, danske polar-ekspedition nogensinde.
Opmålingsarbejde i området ved Danmarkshavn. Ud over de to geodæter, J.P. Koch og N.P. Høeg Hagen, var mange andre involveret i det praktiske opmålingsarbejde. Koch lagde vægt på at benytte
metoder og instrumenter, der var så enkle og pålidelige som mulige. Meter for meter blev Nordgrønlands 1.500 kilometer lange kyst opmålt.
Meteorologen Alfred Wegeners
videnskabelige program omfattede drager og balloner, som med førte måleinstrumenter, der blev aflæst, når de kom ned igen. I løbet af de to år opsendte Wegener og hans assistenter ikke færre end 125 drager og balloner.
Normalt kom balloner og drager ikke meget højere op end 1000 meter, men den 3. august 1907 lykkedes det at sende en drage op til 3.100 meters højde.
Allerede dagen efter ankomsten
til Danmarkshavn rejste mændene ind i Dove Bugt på naturvidenskabelig ekspedition. Turen foregik i motorbåd og varede næsten en måned. Her ses lejrpladsen ved Hvalrosodde.
Billeder Mangler
Den lærreruddannede Arner Manniche var en fin ornitolog og konservator. På ekspeditionen stod han for
studiet af landdyrene. Han skød sin fangst om dagen og brugte nætterne på at konservere den. Her er han i felten i færd med at skinlægge fugle foran teltet.
I
de artiske egne ligger de arkæologiske fund direkte på jordoverfladen på grund af permafrosten. Her er en af de mange teltringe, s om ekskimoerne brugte for at holde teltvæggen på plads. Det var 3, styrmand Bendix Thostrup, der
overtog arkæologien efter Mylius-Erichsen.
( indskudte bemærkninger )
Her forsøgte jeg, at finde ud af hvad ordet ( Permafrost ) det betød, ved at slå op i ( GYLDENDALS RØDE FREMMED
ORDBOG ) til min forbløffelse kunne jeg ikke finde ordet ( Permafrost ) i Gyldendals
den røde Fremmedordbog. Så det måtte jeg lige tjekke én gang mere. På side 473 fandt jeg alligevel denne forklaring
´permafrost ( fork. af permanent + f.; eng. permafrost ) geogr. permanent frost; klima hvor årets middeltemperaturer er under (o-grader ) og hvor vandet i en vis dybde i jorden altså er frosset hele året: grundis.
( indskudte bemærkninger slut )
Da Danmark-Ekspeditionen
rejste ud i 1906, vidste man ikke , om der forsat levede ekskimoer i Nordøstgrønland. De sidste var set af englænderen Clavering i 1823. Ekspeditionen mødte ikke ekskimoer, men fandt mange levn fra Thule-kulturen 1200-1900 e.Kr.
Konglomeratblok fotograferet af geologen Hakon Jarner på Store Koldewey. Stenen er opstået ved en sammenslutning af grus og rullestensaflejringer. Jarner var uden felterfaring og
måtte inden afrejsen nøjes med et lynkursus i geologi på Bornholm.
Zoologen Frist Johansen indsamlede prøver af hav- og ferskvandsdyr. Her med stråhat og
hovedet nede i rusen for at vurdere fangsten. Studiet af vandlevende dyr var vanskeligt, dels fordi dyrene ikke kunne iagttages direkte under vand og dels på grund af is og sne.
Hestehalegræs,
hippuris vulgaris, i et vandhul nær Danmarkshavn, Andreas lundager var selvlært botaniker og foresto de botaniske undersøgelser på ekspeditionen. Som de øvrige deltagere brugte han fotografier til at dokumentere sine fund.
Foruden de videnskabelige hoveddiscipliner, blev der foretaget en række undersøgelser inden for faggrene som glaciologi, hydrografi, luftelektricitet, magnetisme og tidevandsopservationer.
Her hydrograferer et slædehold i havet under isen.
HVAD BLEV DER AF SLÆDEHOLD 1 ?
Den
store nordgående slæderejse i foråret 1907 havde to formål. Del skulle man kortlægge de sidste fem breddegrader af den Nordøstgrønlandske kyst, dels skulle Ekspeditionen undersøge, om Nordøstgrøndland
var en Ø, adskilt fra fastlandet af en kanal, Peary Kanalen.
Slædehold 2 med J.P.Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen fuldførte sin del af opgaven ved at kortlægge
den sidste del af kysten fra 77´til 82´br...
Slædehold 1 med Mylius-Erichsen, Høeg Hagen, og Jørgen Brønlund undersøgte og kortlagde,
hvad der viste sig at være en dyb fjord og ikke en kanal. Derfor havde de endnu ikke svar på, om Peary Kanalen eksisterede , da de den 27. maj 1907 uventet mødte slædehold 2 på Kap Rigsdagen. Kochs succes med at fuldføre
sin del af opgaven kan have været medvirkende til Mylius-Erichsens beslutning om at blive lidt længere i området. Den beslutning blev skæbnesvanger for slædehold 1.
Den lange ventetid
Slædehold 2 vendte tilbage til Danmarkshavn den 23. juni 1907. Her kunne Koch
oplyse, at Mylius-Erichsens hold snart ville følge efter som aftalt på Kap Rigsdagen. Men sommer og efterår gik, uden at slædehold 1 dukkede op. Bekymringen for kammeraterne var stor, og i september blev en eftersøgning sat
i gang, dog uden resultat.
Brøndlunds lig på Lampert Land
Den 10. marts drog
J.P. Koch og Tobias Gabrielsen mod nord for at søge efter kammeraterne. Den 19. marts nåede de depotet på Lambert Land, hvor de fandt Jørgen Brønlund død. Jørgen Brønlund var den, der havde klaret sig længst.
Han var nået frem til depotet på Lambert Land i aslutningen af november, hvor han indrettede et primitivt ly op af en klippevæg. Her døde han af kulde og udmattelse. I sin dagbog skrev han et budskab til dem, der måtte
finde ham, eller fandt ham:
"Omkom ´79 Fjorden efter forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin, og kunne ikke videre af
forfrosninger i Fødderne, og af mørket.
Aarsagen (udstreget ) D andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ ( omtrent 2 1/2 Mil ).
Hagen døde 15 November og Mylius Omtrent 10 dage efter. Jørgen Brøndlund
Da J.P.Koch og Tobias havde fundet Brøndlund og læst
budskabet, skrev Koch i sin dagbog, at de efter læsningen straks returnerede til Danmarkshavn.
Den uløste gåde
Slædehold 1´s skæbne har siden optaget sindene. Vi ved, at slædehold 1 blev tvunget til at blive i Nordgrønland sommeren over. De måtte vente med at vende tilbage til skibet, til isen
lagde til og det blev ordentligt slædeføre. Men hvilken rute fulgte de, og hvad skete der på den lange vej lil Lambert Land? Og under hvilke omstændigheder døde Mylius-Erichsen og Høeg Hagen? Og hvor døde de?
Mange danske ekspeditioner har fra 1909 til i dag søgt efter spor af slædehold1. Men har intet fundet, der belyser de tre mands sidste, lange rejse mod syd.
AFFALD
For hundrede år siden anså man det ikke for et problem at smide al slags affald ud over skibssiden. I den lange
vinter, hvor skibet "Danmark" lå indefrosset i metertyk is, hobede affaldet sig op langs skibssiderne. Til besvær for mændene og til glæde for hunde og rotter. Og når sommerens tøbrud satte ind, sank det hele ned på
havets bund.
Konservesdåser, ituslået glas og porcelæn, udtjente blikdunke - mon det stadig ligger dernede? Eller er det ført til havs af is og havstrømme?
I sensommeren 2008, hvor en ny ekspedition med museernes fagfolk og betalende gæster drager til Nordøstgrønland, vil marine-arkæologerne forsøge at hente genstande op fra havet i Danmarkshavn.
NÅR FARVERNE STIVNER
Gennem århundrederne har der været tradition for at medbringe kunstnere på danske ekspeditioner
til ukendte egne af kloden. Således også på Danmark-Ekspeditionen, som malerne Aage Bertelsen og Achton Friis deltog i. Mødet med den nordgrønlandske natur og det arktiske klima var overvældende for de to kunstnere,
som måtte arbejde under forhold, der kunne være meget vanskelige.
Achton Friis fortæller, at det ofte blev nødt til at varme4 farverne, inden de kunne bruges.
Og så skulle det gå hurtigt. Farven skulle lægges på med en spatel, inden den igen stivnede i polarkulden. Det var også koldt at stå stille ved staffeliet og male.
Begge kunstnerne var betagede af den storslåede natur i Nordøstgrønland, og om sommeren drog de sammen på ture ud i området for at finde gode motiver og for at arbejde i fred og ro. Både Aage Bertelsen og Achton
Friis tegnede og malede landskaberne, og Friis tegnede desuden en række fine portrætter af sine kammerater. Begges arbejder blev udstillet efter hjemkomsten og rost af et samlet europæisk publikum.
GNIPAHULEN
I august 1907 fandt man fire kilometer nordvest for Danmarkshavn et dalstrøg, som permanent var dækket af
sne, der efterhånden havde pakket sig sammen til gletscheris. To små bække løb sammen under isen til ét vandløb, der forsatte en kilometer gennem en aflang hule, til vandet igen løb ud. Først da vandløbet
var frosset til i september, kunne mændene komme ind og se, hvordan der så ud under iskappen.
Det viste sig at være en kæmpestor hule med en loftshøjde på
op til otte meter.Ekspeditionsdeltagerne kaldte den for "Gnipahulen". Den blev besøgt af de fleste af deltagerne, når der de var på tur i området. Gnipahulen blev opmålt, beskrevet og gennemfotograferet af J.P. Koch og
Alfred Wegener, som brugte magnesiumslys til optagelserne. Aage Bertelsen malede en række billeder af hulen.
Den 18. september skrev Aage Bertelsen i sin dagbog:
"Jeg maler i Grotten for Tiden. Det er meget vanskelige Forhold at arbejde under, der er mørkt og det trækker ubehageligt der inde, men interessant er det og smukt med store Istapper, der hænger som
Lysekroner. Og igen den 21. september: Jeg maler stadig derinde og paa et større billede. Lyset fra Isvæggene narrer mig meget og faar mig ofte til at sætte Farver paa, som er skrigende, naar Billedet kommer ud i Lyset. Det bliver vanskeligt
at udarbejde Billedet".
Gnipahulen er i dag faldet sammen.
Citat af
Grønlands ekspeditionen 1906-08 Slut, 2. september 2018.
Grønlandske
Festdragter
Kronprins Frederik fyldte 50 år den 26. maj 2018.
http://www.pokerpartiet.dk/20831704
Reformationen i Danmark - da Hans Tausens indledte byreformation i ...
https://www.youtube.com/watch?v=b9Q5p69tkQw
10. apr. 2017 - Uploadet af danmarkshistoriendk
Reformationen i Danmark - da Hans Tausens indledte byreformation i ... fortælle
om den tidlige ... Den 31.
oktober 2017
er
det 500 år siden, Reformationen fandt sted.
https://www.youtube.com/watch?v=SXK6gdXTJNs
8. feb. 2017 - Uploadet af Videnskabernes Selskab
Martin Schwarz Lausten
har været professor i teologi med særligt henblik på dansk kirkehistorie ved ...
Var det i år 995, at Svend Tveskæg indførte mønter i Dit/Mit og Vores Fædreland Danmark ???
1995 var 1000-året for prægningen
af Svend Tveskægs mønt, som af mønthistorikere anses for - at være den første danske mønt.
Vil man ændre den ( Politiske retning ) Grundlæggende i
Dit/Mit og Vores Fædreland Danmark
så
kræver det nok tre Kvinder - der er grundlæggende enige om
et eller andet.
http://www.pokerpartiet.dk/8976417