Præsenteret her 6. april 2010
EN CHEFJURIST MED FORMAT.
Jeg har bemærket, at chefjuristen i tænketanken = Cepos = har stillet sig i spidsen af kampen = for at bevare ytringsfriheden, ved at stille sig øverst på listen, der vil forsvare Danmarks ytringfrihed medens det endnu er muligt.
TAK FOR DET. http://www.stoetytringsfriheden.dk/index.php/skriv-under
Det skal gøres ved, at afskaffe disse paragraffer, som du kan læse nærmere om under overskriften = Paragrafferne. Vi begynder at kunne se, hvad vej vinden blæser, ved eksemplet i Holland, når EUs juridiske gummiparagraffer blæser, Nationalstaternes domstole i nakken. Vi har eksemplet = Geert Wilders i Holland. Du kan læse mere om retsagen i Holland mod = Geert Wilders = på dette link =
http://www.internationalfreepresssociety.org/ om fri tale.
ARGUMENTATION
I et nyt notat fra CEPOS viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan EUs rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad kan føre til indskrænkninger af ytringsfriheden. Afgørelsen forpligter bl.a. medlemslandene til at straffe offentlige tilskyndelser til had mod etniske grupper, ligesom benægtelse af folkedrab og krigsforbrydelser kriminaliseres. Det kan få konsekvenser for racismeparagraffen, som muligvis vil skulle strammes og i hvert fald ikke vil kunne lempes eller ophæves uden at komme i konflikt med rammeafgørelsen.
“I mange EU-lande er holocaust-benægtelse strafbart, ligesom visse lande har forbud mod nazistiske symboler. Med Rammeafgørelsen kan Danmark blive nødt til at indføre lignende forbud, hvis EF-domstolen udtaler sig om spørgsmålet. Desuden indeholder rammeafgørelsen en række vage og uklare begreber, så ingen reelt ved, hvad der er strafbart at sige,” siger chefjurist Jacob Mchangama, CEPOS.
Den danske regering bør modarbejde forsøg på at indskrænke ytringsfriheden, lyder anbefalingen.
“Det er svært at have sympati for mennesker, der ytrer sig racistisk eller benægter, at holocaust fandt sted. Men staten bør ikke kriminalisere ytringer, uanset hvor usympatiske de er. Derfor bør Danmark aktivt arbejde for at få ophævet Rammeafgørelsen, således at de enkelte EU-lande selv fastsætter grænserne for hate-speech indenfor ytringsfrihedens rammer,” siger Jacob Mchangama. Citat slut.
INDEN FÆLDEN KLAPPER I.
Nu drejer det sig om, at få fjernet = rascisme-paragraffen og blasfemi-paragraffen inden = DANMARKS INDBYGGERE = får = MUNDKURV PÅ = for mange generationer frem, og måske for evigt. Når en chefjurist for Danmarks mest kendte tænketank, stiller sig i spidsen for en landdækkende = underskrifts-indsamling = så er det efter min opfattelse fordi, der står landsdækkende værdier på spil.
LÆS MERE OM SAGENS ALVOR
Støt ytringsfriheden. Afskaf blasfemi- og racismeparagrafferne
Af Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat
Ytringsfriheden er selve fundamentet under det liberale demokrati. Alligevel kriminaliserer straffelovens § 140 og § 266b hhv. såkaldte blasfemiske og racistiske ytringer. Vi opfordrer folketinget til at styrke ytringsfriheden ved at ophæve straffelovens §§ 140 og 266b.
Blasfemiparagraffen repræsenterer den værste arv fra tiden før oplysningen og Grundloven; dengang staten undertrykte religionskritik og straffede alle, hvis opfattelse afveg fra statskirkens dogmer.
Kirkeordinansen fra 1537 påbød således streng religiøs censur; en kongelig reces fra 1569 – de såkaldte fremmedartikler – fastslog, at kongen skulle straffe gudsbespottere; og Danske Lov fra 1683 fastsatte en barbarisk dødsstraf for blasfemi. Helt op i 1700-tallet blev danske borgere udsat for korporlige straffe for at spotte religionen.
I dag er blasfemibestemmelsen ikke længere et undertrykkende redskab i den danske statsmagts hænder. Derimod presser et flertal af udemokratiske lande i FN, anført af de muslimske lande i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), på for at få såkaldt religionskrænkelse forbudt. Det betyder i praksis et forbud mod kritik af religion og vil dermed beskytte religioner frem for de mennesker, der bliver undertrykt i religionens navn.
Overtrædelsen af det islamiske forbud mod religiøst frafald kan i nogle af disse lande medføre, at man fratages almindelige borgerlige rettigheder, ligesom man kan blive idømt hårde straffe. Med forbuddet mod religionskrænkelse søger disse lande at legitimere deres undertrykkelse af ytrings, religions- og samvittighedsfriheden og forhindre kritik af kvinders manglende rettigheder.
OIC-landene henviser ofte til vestlige blasfemibestemmelser, når de skal retfærdiggøre deres forsøg på at begrænse ytringsfriheden.
Ved at ophæve blasfemiparagraffen vil Danmark derfor både gøre op med en lov, der ikke hører hjemme i et frit samfund, og samtidigt markere over for totalitære og fundamentalistiske regimer i FN, at vi modsætter os bestræbelserne på at frede tyranni i religionens navn.
Racisme er et ubetinget onde, og historien viser, hvor galt det kan gå, når racismen bliver institutionaliseret. Men vi tror ikke på, at man kan bekæmpe racistiske holdninger med straf. Forud for vedtagelsen af racismeparagraffen i 1971 udtalte SFs Poul Dam følgende vise ord:
“Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, selv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk ... det er udtryk for en primitiv moralistisk tankegang, at man kan bekæmpe alt, hvad der bør bekæmpes, ved at kriminalisere det."
Man skal straffe handlinger, ikke holdninger.
Racismeparagraffen åbner for misbrug, så det ikke kun er de modbydelige og frastødende tanker, der rammes, men også dem, der sætter spørgsmålstegn ved gængse dogmer, vedtagne sandheder og fasttømrede forestillinger, og som derfor udfordrer den herskende politiske konsensus.
Desuden kan vi af en række racismedomme, der allerede er faldet i forskellige europæiske lande, se, at racismebestemmelserne ofte misbruges til at ramme politiske modstandere, mens andre går fri.
Vi tror, racisme og fremmedhad bedst bekæmpes ved en fri og åben debat.
Vi er overbevist om, at det først og fremmest er befolkningens frihedsorienterede sindelag og det levende civilsamfund, ikke racismeparagraffen, der gør, at Danmark ikke har udviklet sig til det Tredje Rige, Rwanda eller Bosnien.
Når Goebbels’ modbydelige propaganda blev så virkningsfuld, var det bl.a. fordi der ikke var ytringsfrihed til at imødegå, kritisere og latterliggøre nazisternes hadefulde budskaber, hvorfor den nazistiske propaganda blev ophøjet til en uomgængelig sandhed.
Behovet for at ophæve racismeparagraffen understreges af, at menneskerettighedsorganer i FN presser på for at få Danmark til at skærpe brugen af denne paragraf, og at EU har vedtaget en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, der vil gøre det så godt som umuligt at fjerne racismeparagraffen. Dermed vil det være internationale organer som FN og særligt EU, der fastsætter rammerne for ytringsfriheden her i landet.
Vi opfordrer alle, der støtter op om ytringsfriheden, til at underskrive denne erklæring.
En sossers sang
OM LØGNEN
Løgnen kan kun blive opretholdt så længe ( Staten ) kan skærme mennesker fra løgnens politiske, økonomiske og militære konsekvenser. Derfor bliver det livsvigtigt for ( Staten ) at bruge al dens magt til, at undertrykke meningsforskelle, for sandheden er løgnens dødsfjende, og i forlængelse her af bliver sandheden ( statens ) dødsfjende.
josept Goebbels
CHEFJURIST I CEPOS = JACOB MCHANGAMA
Da chefjurist i tænketanken = Cepos = Jacob Mchangama = går i spidsen for, at opfordre Danmarks indbyggere til, at skrive under på, at fjerne blasfemi - og racismeparagraffen, så har jeg personligt fulgt denne opfordring, til at fjerne ytringsfrihedens = mundkurv = her i Danmark. Jeg håber mange af Danmarks indbyggere følger denne opfordring, der udgår fra chefjuristen i Cepos.
Med alvorlig hilsen = Poul Leo Nielsen alias Saxo-Poul.
CEPOS: CEPOS En anklagets sidste ord - om §266 b
Jeg støtter sandheden, uanset om den kommer fra venstrefløjen eller højrefløjen. Den kan være svær at finde. Saxo-Poul
Det kan godt gøre ondt sommetider, men sådan er virkeligheden.