MEDIESPIN KOSOVO
MEDIESPIN OMKRING KOSOVO www.sagenskerne.dk

MEDIESPIN OMKRING KOSOVO

Der er en historie om Kosovo, der ikke er fortalt i de vestlige medier. Der er også en historie om, hvorfor den ikke er fortalt.

---------------------------------------------------------------------------
Mange små ting i mediernes dækning af begivenhederne i Kosovo og omkring på Bakan gav tidligt det indtryk, at det forholder sig, som den mediemæssige  mediestrøm lader forstå.  

Forfatteren ( MONOCA PAPAZU ) der selv kommer fra Rumænien, og har et tæt indblik i forholdene på Balkan, har i en bog ( KOSOVO - frontlinjen mellem Kristendom og Islam ) gennemgået Kosovo-konflikten, og har fremdraget kilder der normalt ikke bliver refereret herhjemme i Danmark.    

Der er især to ting, som påkalder sig opmærksomhed i det hun skriver. For det første er forløbet i den gradvise fortrængning af Serberne fra Kosovo og årsagerne til samme, ikke særlig godt kendte.
For det andet er det billede der ensidigt fremstiller Serberne som skurken på Balkan et kunstrueret produkt af en dygtig gennemført propagandaindsats.  
                                                                           
------------------------------------------------------------------------------

BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I KOSOVO

------------------------------------------------------------------------------

Det berettes hvorledes der i århundreder har fundet forfølgelser sted, af de Kristne Serbere i Kosovo, der er en gammel Serbisk provins, hvor der har boet Kristne Serbere i det mindste siden den tidlige middelalder.

Forfølgelserne har impliceret ildspåsættelser, plyndring, overfald, overfald, mord, beslaglæggelse af ejendom, pengeafpresning, voldtægt, angreb på kirkerne og andet.

Overgrebene udgik fra de muslimske Albanere, der i århundreder blev støttet af det Osmaniske Imperium. Det vedholdende tryk førte tidligt til Serbisk udvandring fra området.

Kosovos historie siden anden verdenskrig der sluttede i 1945, har været karaktiseret af Albanernes uafbrudte kamp for løsrivelse af Kosovo. Tito søgte ganske vist, at undertrykke disse forsøg, men gav Albanerne betydelige indrømmelser. I 1974 fik Kosovo således en slags autonomistatus inden for det daværende Joguslavien.

Efter Titos død i 1981 udnyttede Albanerne selvstyret til, at intenvisere forfølgelsen af Serberne, ligesom de forsøgte at få gennemført en forening med Albanien. Serberne udelukkedes nu i stor stil for jobs. Deres huse og høst nedbrændtes, jorden beslaglagdes, deres Kirker og klostre nedbrændtes, jorden beslaglades, deres Kirker og Klostre og historiske mindesmærker udsattes for systematiske angreb. Serberne fik stort set ingen hjælp fra rets og politivæsenet under det Albanske selvstyre.

Ved slutningen af anden verdenskrig i 1945 udgjorde Serberne og Montegrinerne forsat cirka halvdelen af Kosovos befolkning, men dette befolkningsmæssige vægtforhold ændredes på grund af den bevidste Albanisering, og et højt fødselstal blandt Albanerne i kommunist-tiden.

Medens der lige efter krigen i 1945 var cirka 498.000 Albanere i Kosovo. så var tallet vokset til cirka 1.608.000 i 1991. Mange Serbere udvandrede endvidere på grund af den voksende forfølgelse. Cirka 60.000 Serbere og Montegrinere, som var blevet udvist under krigen fik heller ikke lov til, at vende tilbage til Kosovo, medens 75.000 Albanske indvandrere blev accepteret som borgere. Resultatet var, at Serberne og Montegrinerne i begyndelsen af 1990-erne kom ned på kun at udgøre mindre end 11 procent af befolkningen i området.

Efter Kosovokrigen er alt hvad der kan minde om Serbernes historie blevet udsat for massive ødelæggelser inklusive bygninger, der er registreret som tilhørende verdens kulturarv.

NATO OG FN, har intet foretaget for, at forhindre det.

Ej heller har disse organisationer i øvrigt foretaget sig noget effektivt for, at forhindre etnisk udrensning af Serbere fra de områder i Kroatien, hvor de også har boet i århundreder.

LEGIMATIONEN FOR NATO´S ANGREB PÅ SERBIEN I 1999

Den formelle anledning til, at NATO angreb SERBIEN var et ønske om, at stoppe "Serbernes folkemord" på Albanere i Kosovo. Angrebet blev kaldt en "humanitær intervention"

Der var en overordentlig og fyldig og detaljeret omtale i alle de vestlige medier af påståede forbrydelser fra Serbisk side, der nødvendiggjorde denne intervention, som udgjorde et brud med det pricip, som i 350 år havde været akslen for internationale relationer.

Dette PRICIP var, at en stat ikke må blande sig i en anden stats indre anliggender - - heller ikke ud fra ideologiske eller religiøse påskud. Det var et princip, som den vestlige verden under den kolde krig benhårdt havde fastholdt over for sovjetunionens forsøg på, at blande sig i andre landes indre anliggender under henvisning til, at det var berettiget hjælp til "klasse-fæller".

Efter Kosovokrigen har det gang på gang vist sig vanskeligt, at få bekræftiget de historier om Serbiske overgreb og myrderier, der blev brugt som begrundelser for NATO'S angreb.

At der er foretaget ting fra Serbisk side, som ikke burde være foregået er uomtvisteligt. Men det er i dag åbenlyst, at Serberne ikke tilnærmeligvis har gjort det, der dengang blev hævdet. Det er også en kendsgerning, at den Albanske side absolut ikke giver Serberne noget efter - - snarere tværtimod.

Når det alligevel lykkedes at få NATO involveret i en stedfortræderkrig mod Serbien i strid med atlantpagten og Folkeretten skyldes det en massiv medieindsats til fordel for den Albanske side. Forankringen for denne kampagne - - der synes at måtte være betalt med petrodollars - - var det amerikanske ( PR-FIRMA ) RUDER FINN GLOBAL AFFARS, som blev købt til, at varetage kroaternes, de bosniske muslimers og Albanernes interesser.

Firmaets strategi havde ifølge et interview med lederen af firmaet ( JAMES HARFF ) to retninger. For det første sørgede man for, med lynets hast, at få udbredt en mængde historier som tjente sagen.

Firmaet gik således ud fra, at disse historier ( uanset om de var usande ) ville skabe et blivende indtryk af sitivationen i den vestlige verdens offentlighed, uanset alle senere dementier, idet kendskabet til de faktiske forhold i området og dettes historie var uhyre beskedent i vesten.

For det andet gik firmaet løs på de rigtige mennesker ( pressefolk og nyhedsoplæsere ) ( Diverse indflydelsesrige foreninger og interesse-organisationer ) med videre.

HARFF udtrykke iøvrigt i interviewet stolthed over, at det  allerede i 1993 var lykkedes at skabe et godt image for firmaets klienter, uanset om de stod med en dårlig sag.


Læs selv bogen, skrevet af  ( MONICA PAPAZU )
KOSOVO---FRONTLINIEN MELLEM KRISTENDOM OG ISLAM.
udgivet af Forskningsforlaget  RAFAEL
ISBN
978-87-91107-24-5


TILINTEGØRELSEN

Et folk der ikke ønsker at forsvare sig, må nødvendigvis gå til grunde. Vore danske politikere udviser her i 2008 ikke den store forsvarsvilje til, at forsvare vores ( danske kultur ). Når jeg læser bogen som ( Monica Papazu ) har skrevet , og ser billedderne af alle de kirker, fra omkring det elvte og tolvte århundrede, som mere og mindre er blevet tilintegjort af ( Albanske muslimer ) så kan jeg godt se, hvordan det kommer til at gå med Danmarks kirker. Derfor dette forslag til kristeligt Folkeparti, eller et andet politisk parti.

FOTOGRAFER  DANMARKS KULTURARV

Fotografer samtlige kirker i Danmark, og lav en bog med billederne af samtlige Danmarks kirker. Skriv derefter hver enkelt kirkes historie ned, ( både på Dansk og PÅ Engelsk ) Foræe derefter 1000 eksemplarer af disse bøger til USA, således at de kan bruges som udgangspunkt for skolebøger i USA, når tiden er inde. Tiden er inde til at læse om Danmarks KULTURARV , vores Danske Kirker, som stod i Danmark, før vi var så venlige, at invitere muslimer til Danmark, og være venlige over for dem. Danmarks fremtid bliver muslimsk,hvis der ikke gøres noget. Vi ser over hele jordkloden, hvordan den ( TOTALITÆRE IDEOLOGI ) der bliver kaldt islam behandler kirker. Du kan se nogle billeder af ødelagte kirker i Kosovo, i den bog som ( MONICA PAPAZU ) har skrevet. Dette mønster ses over hele jordkloden, og selv en sinke kan se, at dette scenaria vil gentage sig her i Danmark, hvis der ikke gøres noget. Danmark vil efter min opfattelse komme til at lide den samme skæbne som Kosovo. 

DERFOR

Derfor bør Danmark forære ( USA ) 100 stk af denne bog, der viser hvor mange kirker der stod i Danmark mellem 2009 og 2011. På den måde har ( USA ) nogle bøger, der kan bruges som udgangspunkt for undervisningsmateriale på deres skoler i deres godt 50 stater. Der kan amerikanerne så se,hvad der også venter dem, hvis de er eftergivende over for islam. Hvis vores nuværende KULTURMINISTER = Fru Carina Christensen vil sætte sig i spidsen for et sådant projekt, så er det måske muligt, at vores ( Dronning Margrethe ) og hendes familie vil lade sig fotografere, som front-figurer for et sådant ( kulturprojekt ) ??? Vi kan endnu bruge sådanne bøger som en diplomatisk udvekslingsgave. Når Danmark så er blevet muslimsk, og de danske kirker fjernet fra jordens overflade, så kan andre nationer se, hvilken skæbne der overgik Danmarks kirker, inden islam slettede dem fra Historien. En fortjent skæbne, når et folk ikke vil forsvare sin  KULTUR  eller demokratiet.

29. juli 2008

Når helte bliver gjort til skurke, og skurke bliver gjort til helte

Den dæmonisering, de vestlige medier dagligt udsætter serberne for, begyndte tilbage i 1944, da USA forrådte sin serbiske allierede for at behage Stalin.

Siden er enhver positiv omtale af serberne rutinemæssigt blevet undertrykt.

 

Serberne giver Hitler banesår


Da Kongeriget Jugoslavien d. 25. marts 1941 tilsluttede sig aksemagterne, gjorde serberne oprør og gennemførte et statskup. Det fik en rasende Hitler til at beordre angreb på Jugoslavien uden varsel. Angrebet startede d. 6. april, og i flere dage i træk regnede bomberne ned over Beograd.

Men serberne kæmpede videre, og da Jugoslavien officielt overgav sig d. 17. april, fortsatte mange serbere kampen som partisaner.

Serbernes forbitrede modstand forsinkede tyskernes felttog mod Sovjetunionen med seks uger og blev årsag til, at ikke nåede deres mål, før vinteren satte ind, - og at de tabte krigen.

 

Mens serberne kæmpede, tilsluttede de fleste kroater og muslimer sig de nazistiske angribere og gjorde sig til en del af Hitlers nyordnede Europa. Kroatien og Bosnien blev derpå styret af den fascistiske bevægelse Ustase, som straks iværksatte udryddelse af serbere, jøder og sigøjnere. Alene i den kroatiske udryddelseslejr Jacenovac omkom omkring 800.000 mennesker - hovedparten serbere.

Kosovo blev lagt ind under et muslimsk-fascistisk stor-Albanien, og titusinder af serbere blev myrdet eller fordrevet derfra.

 

 

Jugoslaviens Ørn


De serbiske frihedskæmpere blev ledet af en ung officer ved navn Draja Mihailovich. Det gjorde han med så stor succes, at det amerikanske nyhedsmagasin TIME udråbte ham til ”Man of the Year” i 1942. I maj 1942 skrev TIME:

”Lige siden Adolf Hitler pralende bekendtgjorde, at han havde erobret Jugoslavien, har Draja Mihailovich og hans 150.000 frihedskæmpere i bjergene syd-vest for Beograd gjort påstanden til skamme med guerillaoperationer, som må regnes blandt de mest storslåede, historien nogensinde har været vidne til: I efteråret holdt Mihailovich ikke mindre end 7 nazi-divisioner bundet i Sumadija-bjergene. Gennem sine aktioner tilkæmpede Mihailovich sig for en tid en ”friheds-ø” på 20.000 kvadratmiles og 4 millioner indbyggere.

Hans udryddelse af hele troppekontingenter, bombning af veje og broer, afbrydelse af kommunikation og tyveri af våben har ramt nazisterne så hårdt, at de nu har erklæret en ny krig i deres ”erobrede” områder.

I oktober bad nazisterne ham oven i købet om fred.

Da han afslog, udlovede de en dusør på hans hoved på 100.000 Rigsmark.”

 

             
Nødstedte Piloter  


I 1942 begyndte amerikanerne med mellemrum at bombe tyskernes oliefaciliteter i Ploesti i Rumænien. Under disse togter fløj de over Jugoslavien, hvor mange fly blev skudt ned eller forulykkede af andre årsager.

De fleste af de forulykkede amerikanere blev fundet og holdt skjult af Draja Mihailovichs frihedskæmpere.

I 1944 blev en håndfuld amerikanske faldskærmssoldater smidt ned over Serbien med den opgave at redde 50 nedskudte amerikanere.

Her tilbragte de flere måneder sammen med Mihailovich frihedskæmpere, som hjalp dem med – ved håndkraft – at anlægge en landingsbane, som gjorde det muligt for amerikanske fly at hente de nødstedte.

Men det viste sig, at Mihailovichs frihedskæmpere ikke blot havde reddet de 50 nedskudte amerikanere. Der var flere end 500, mange af dem sårede, som frihedskæmperne og serbiske bønder havde reddet og holdt i live under ekstremt vanskelige og farefulde forhold.

De blev alle reddet.

 

 

Forræderiet


Men allerede mens serberne var i fuld gang med at hjælpe de nødstedte ud af Jugoslavien, havde den amerikanske regering besluttet sig for at forråde Draja Mihailovich og hans frihedskæmpere.

Det var der to årsager til. For det første havde Præsident Roosevelt på Teheran Konferencen i december 1943 lovet Stalin, at de allierede for fremtiden skulle støtte Jugoslaviens kommunistiske modstandsbevægelse ledet af Josip Tito. For det andet forfalskede kommunister tilknyttet den britiske efterretningstjeneste telegrammer fra Jugoslavien med det formål at stille Titos kommunister i et bedre lys end Mihailovich frihedskæmpere.

Resultatet blev, at Titos partisaner modtog alle forsyninger, mens Mihailovich frihedskæmpere blev udsultet.

Da amerikanere sidste gang var i kontakt med Mihailovich i september 1944, tilbød de at redde ham ud af landet, men han afslog: ”Jeg hører hjemme sammen med mine folk”.

Da Sovjetunionens Røde Hær erobrede Jugoslavien fortsatte Draja Mihailovich modstanden imod det nye diktatur, men i marts 1946 blev han fanget af kommunistiske agenter. Han blev stillet for en militær standret og dømt til døden for ”samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt”.

Han blev skudt d. 17. juli 1946 og begravet et ukendt sted.

Hans frihedskæmpere overgav sig aldrig, men fortsatte kampen i flere år efter.

 

 

Æret i hemmelighed


USA gjorde ingen indsigelser imod henrettelsen af Draja Mihailovich, og de serbiske frihedskæmperes heltegerninger blev fortiet som en militær hemmelighed for ikke at fornærme diktator Tito og hans kommunistiske styre.

Alligevel tildelte præsident Harry Truman posthumt – og i dyb hemmelighed - Draja Mihailovich en af USA's højeste udmærkelser: The Legion of Merit.

Hans datter modtog på sin fars vegne medaljen ved en ceremoni afholdt af amerikanske veteraner i 2005.

Hele historien ville være blevet glemt, hvis ikke skribenten Gregory Freeman havde fundet den frem dybt i Udenrigsministeriets arkiver og havde fortalt den i bogen ”The forgotten 500” i 2007.

Var der nogen, der blev glade for den udgivelse, så var det de overlevende veteraner, som aldrig havde kunnet forlige sig med forræderiet imod Draja Mihailovich.

 

 

Veteranerne


Den 14. juni 2008 mødtes de sidste overlevende veteraner fra den største redningsaktion under 2. Verdenskrig på
Yankee Air Museum i Wood County's Lake Township Airport, hvor de glædede sig over, at sandheden endelig var kommet frem.

En af dem, Art Jibilian, fortæller: ”Det er en historie, alle amerikanere bør kende. Den blev holdt hemmelig i mange år af politiske årsager, men nu, da den er ude, håber jeg, jeg vil leve længe nok til at se den filmatiseret”. Han fortsætter: ”Aktionen var farlig og vanskelig. Den landingsbane, vi etablerede, lå ikke langt fra en tysk garnison, og amerikanske bombefly bombede garnisonen for at bortlede tyskernes opmærksomhed. Dertil kom, at mange af folkene var sårede. Serberne havde ikke meget mad, og Mihailovich og hans folk sultede ofte sig selv for at sørge for, at der var mad nok til os.”

”De folk havde det hårdt. De havde ikke meget at give, men de gav ”, tilføjer Carl Walpusk, som var en af dem, serberne reddede. Han fortsætter: ”Da vi kom tilbage, fik vi at vide, at vi ikke måtte fortælle nogen, hvordan vi var kommet ud.”

Da de mange hundrede amerikanere, som havde været sammen med Mihailovich, hørte om anklagerne imod ham, var de bestyrtede over, at de ikke måtte rejse til Jugoslavien og vidne for ham.

Vi ønskede kun at udtrykke vor taknemmelig for den hjælp han og serberne gav os, og fortælle, at han ikke var forræder. Det var forkert at støtte Tito. Vi støttede den forkerte mand”, sagde Arthur Jibilian.

”Ja”, tilføjede Carl Walpusk, ”vi svigtede serberne, og jeg tror, vi svigter dem igen i Kosovo”.

 

En af Mihailovichs frihedskæmpere, som nu bor i Mexico City, skrev i en mail til Arthur Jibilian:

”Da Jugoslavien faldt fra hinanden, nægtede serberne i Bosnien at leve under de muslimer, som tjente som Hitlers bødler, men den arabiske verden bildte Washington ind, at de er moderate og sekulære, og Washington bakkede dem op og vendte det blinde øje til våbenforsendelser fra Iran og hellige krigere i den bosniske hær…

Selvfølgelig vil de amerikanere, som støttede muslimerne i Bosnien og Kosovo imod de kristne serbere og modtog fede belønninger fra araberne, aldrig tillade, at sandheden kommer frem.”

 

 

Kan vi lære noget af historien?


Når serberne i dag har et dårligt image i USA og den vestlige verden, er en af de væsentligste årsager den, at de positive historier om serberne simpelthen er blevet betragtet som statshemmeligheder, som ikke måtte offentliggøres.

Kun de dårlige historier var og er tilladt, - og fandtes der ingen dårlige historier, kunne man selv arrangere dem – såsom ”massakren” på markedspladsen i Sarajevo og ”massakren” i Racak i Kosovo. Begge vist sig at være arrangeret af muslimerne selv, men formålet blev opnået: USA (og Danmark) bombede serberne sønder og sammen begge gange.

 

Vi oplever det absurde, at serberne i de offentlige medier – ikke mindst i DR - fremstilles som hadske nationalister, skønt sandheden er den, at Serbien er den eneste af de tidligere jugoslaviske republikker, som er multietnisk. I Kroatien bor der kun kroater, efter at USA hjalp til med at fordrive 350.000 serbere fra Krajina.

I den muslimske del af Bosnien bor der stort set kun muslimer.

Særligt tydelig er forskellen i Kosovo. Størstedelen af provinsen er med USA's hjælp blevet renset for alle andre end albanere. I de tilbageværende serbiske enklaver i Kosovo bor derimod både serbere, sigøjnere, tyrkere - og albanere.

 

Beretningen om serbernes heltegerninger under 2. Verdenskrig viser, hvordan storpolitiske hensyn kan forvandle helte til skurke og skurke til helte.

 

Man skal aldrig automatisk tage de offentlige sandheder for gode varer.

Man skal bruge sin egen sunde fornuft!

 

 

 

 

Kilder til videre læsning:

 

http://www.gregoryafreeman.com/500.html

 

http://www.juliagorin.com/wordpress/index.php?s=Mihailovich&submit=Search  - stort billedmateriale

 

http://www.wtol.com/global/story.asp?s=8620808  - incl. billed- og filmmateriale 

EUROPAS HJERTE

Danmark Radio forkortet til  ))) DR ((( ligger nyhedsmæssigt lige i ((( EUROPAS HJERTE ))) Ovenstående viser,at mediespin eller manglende konkrete oplysninger,kan blive en mindre Nations ((( URETFÆRDIGE  SKÆBNE ))) Derfor er det ikke ligegyldigt om ))) DR (((    er

YTRINGSFRIHEDENS FYRTÅRN eller SELVCENSURENS HØJBORG.

Idealister kan have en tendens til at overse,at der er noget der hedder virkeligheden.Et folk kan gå til grunde,hvis landets regering ikke har de nødvendige oplysninger.Er idealismen så stor på ))) DR ((( så det er blevet ((( SELVCENSURENS HØJBORG ))) ???

Som en af ((( DRs ))) mange licensbetalere,så håber jeg,at ((( DR ))) også på grund af sin geografiske placering,tør gøre EU opmærksom på,at de fremover i EU,bør have så mange informationer,således at kommende krigshandlinger gennem NATO, foregår på et mere oplyst grundlag.


"Altså, hvis vi ikke vil kæmpe for retten, når vi let kan vinde uden blods-udgydelser; hvis vi ikke vil kæmpe, når vor sejr er sikker og ikke så dyrekøbt -
så kan vi nå til det øjeblik, hvor vi er nødt til at kæmpe med alle odds imod os og kun have en yderst spinkel chance for at overleve.
Men der kan gives et endnu værre tilfælde: At vi er nødt til at kæmpe, når der ingen chance er for at sejre, fordi det er bedre at gå til grunde end at leve som slaver."

Winston Churchill

WINSTON CHURCHILL havde efter egen mening dette livssyn,hvis han skulle udtrykke sig kort.

I krig  BESLUTSOMHED
I nederlag  TRODS
I sejr  STORSIND
I fred  GUDS VILJE
















                                      




















Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE